Anmeldelse af "Lederskab" af Rudy Giuliani - på dansk ved Lene Astrup i JP

Det bedste råd, jeg fik, da jeg blev ansat som kommunikationschef hos tænketanken CEPOS i februar 2005, lød ”Show it, don’t shout it”. Det var min tidligere kollega, der anbefalede, at vi altid skulle love for lidt og præstere for meget.

Budskabet er et af de centrale ledelsesprincipper, som New Yorks tidligere borgmester, Rudy Giuliani, præsenterer i bogen ”Lederskab”, ligesom bogen i sig selv lever op til reglen.

”Lederskab” er således meget mere end politikerens guide til god ledelse. Den er historien om, hvordan den skandaleramte, afgående politiker på én dag blev til hele verdens borgmester. Rudy Giuliani fortæller historien om 11. september 2001, da verden blev en anden. Vi hører, hvordan Rudy får brug for alle aspekter af lederskab, da to passagerfly flyver ind i symbolet på den vestlige verdens frihed og velstand. De to tårne på Manhattan. Hvordan telefonlinien bliver afbrudt, da Rudy Giuliani prøver at komme igennem til vicepræsidenten, fordi tårnene styrter sammen. Hvordan Rudy frygtløst beroliger omverdenen, at han har kommandoen og er i live direkte fra krigsskuepladsen. Og hvordan han om natten finder inspiration og styrke i Roy Jenkins bog om Winston Churchill, som ligger på hans natbord.

Det er en fascinerende fortælling, som alle kan lære af. En bog der ikke efterlader nogen tvivl om, hvorfor Rudy fører i meningsmålingerne om at blive republikanernes præsidentkandidat, og kan bringe Hillary Clinton og Barack Obamas håb om at flytte ind i det Hvide Hus i seriøs fare.

Rudy Giulianis bog er en personlig beskrivelse af ledelsesprincipper, der har virket for ham i tiden som borgmester, og som han ydmygt anbefaler gennem anekdoter og gode historier. Overordnet handler de om at prioritere, forberede sig, give ansvar fra sig og omgive sig med dygtige mennesker, lytte til alle gode ideer, uanset hvem de kommer fra, og lade medarbejderne udvikle ideerne, samt tillid og sund skepsis. Ligesom vi hører, hvordan hans far lærte ham, at en god leder er som en bokser, hvis vigtigste færdighed er at forblive rolig kampen igennem.

En anden interessant pointe er Rudy Giulianis opgør med den populære forhånelse af mikroledelse.

En selvsikker leder vil ikke tøve med at give ansvar fra sig, men han skal aldrig være for fin til at kende detaljerne i sin organisation eller virksomhed. Han skal tænke på detaljerne, skriver han, og henviser til teorien om ”de knuste vinduer”, som blev udviklet af tænketanken Manhattan Institute, og som Rudy med stor succes gjorde til sin egen.

Teorien om de knuste vinduer gik ud på at skabe et miljø, hvor kriminelle ikke følte sig hjemme. Teorien om de knuste vinduer er udviklet af kriminologen George Kelling og forskeren James Q. Wilson, og de forudså, at ét knust vindue ville blive til flere knuste vinduer. En kriminel handling ville blive til flere kriminelle handlinger, og langsomt ville der ske en nedbrydning af et område gennem hærværk og vandalisering, hvis ikke man med det samme satte hårdt ind mod kriminaliteten.

Da Rudi Giuliani blev borgmester i New York i 1994, introducerede han ideen i lovgivningen. Mere politi på gaderne, hårdere straffe for selv de mindste forseelser og bedre renovation. Alt sammen for at skabe tryghed for de lovlydige borgere. Resultaterne var slående. Selvom kriminalitetsraterne var for nedadgående i hele landet, nedbragte New York kriminaliteten tre til seks gange mere end landsgennemsnittet. Tallene taler for sig selv, og Rudys resultater blev et forbillede verden over.

Alt i alt er bogen dybt inspirerende og oversat til et elegant dansk. Desværre mangler der både navne- og emneregister, hvilket er ret ærgerligt, da bogen er så meget mere end blot en bog om ledelsesredskaber. Det ødelægger dog ikke helhedsbilledet.

Af Kasper Elbjørn Senest opdaterede: 5 March 2009, 17:16

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Kommentér

Comment form is Gravatar and coComment enabled.