Anti-amerikanisering

DET ER ikke bare Socialdemokratiet, der i dag mangler et politisk projekt. Hele venstrefløjen er lammet, når det gælder politisk nytænkning. Efter Sovjetunionens sammenbrud og 1990ernes kamp om miljøet står venstrefløjen i dag tilbage i dyb krise. Ikke kun fordi de tog grueligt fejl, når det gjaldt de socialistiske regimer i Østeuropa, men også fordi befolkningerne har indset, at virkeligheden er langt mere nuanceret, end venstrefløjen hidtil har fremstillet den. I Danmark ses krisen tydeligst inden for Socialdemokratiet og SF. Begge partier - med de to formænd, Holger K. Nielsen og Mogens Lykketoft, i spidsen - prøver at dirigere debatten væk fra venstrefløjens krise og mod USA. I noget, der lignede krisestyring efter nye interne problemer, langede Socialdemokratiets formand, Mogens Lykketoft, således ud efter USAs udenrigspolitik og Danmarks støtte til USA i krigen mod terror.

Ikke et ord om Irak
6/1 påstod Lykketoft således, at Bush-administration var faretruende, gik egne veje og i et foruroligende omfang baserede sig på militære løsninger. I ugen forinden havde SFs formand på samme vis karakteriseret USA som et problem. Ikke et ord om Irak eller Nordkorea. Det var USA, som var et problem for verdensfreden ifølge Holger K. Nielsen. Begge politikere glemte behændigt, at Bush-administrationen ikke én eneste gang er gået uden om FN efter terrorangrebene den 11. september 2001. Ligeledes så de to fuldstændig bort fra, at USA ganske succesfuldt befriede Afghanistan fra Taleban-styret sammen med en global koalition af verdenslande. Den største koalition af samarbejdende lande nogensinde. Tidligere statsminister Nyrup Rasmussen, hvis regering Lykketoft var medlem af, og som var støttet af SF, sagde det for en gang skyld ganske klart den 11. september 2001: »Vi står skulder ved skulder med USA.« Det gjorde Danmark dengang, ligesom vi har gjort det efter regeringsskiftet. Det var et løfte, som affødte klar respekt i og uden for Danmark. Men i desperation over at have udsigt til flere år i opposition spiller venstrefløjen atter på anti-amerikanismen i mangel af bedre. Den antiamerikanske propaganda, som venstrefløjen lægger for dagen, er hverken indsigtsfuld eller visionær, men spiller på Europas mindreværdskomplekser og venstrefløjens egne indenrigspolitiske frustrationer.

Man kan frygte, at venstrefløjen i desperation over interne magtkampe og mangel på politiske ideer igen er på vej tilbage til den fejlagtige fodnotepolitik, hvor Danmarks vigtigste allierede bliver gjort til fjenden. I starten af 1980erne strømmede en liberal-konservativ bølge ind over de vestlige demokratier som reaktion på den forfejlede økonomiske politik, som var blevet ført i 1970erne. I Danmark prøvede venstrefløjen med alle kneb at vælte den nye borgerlige-liberale regering. Det endte med en fodnotepolitik mod regeringens vilje, som satte vores NATO-medlemskab på spil.

USA svigtes
Venstrefløjens kamp mod NATOs oprustning viste sig at være helt forfejlet. De socialistiske regimer havde ikke råd til at følge med, hvorfor magthaverne gik med til at nedruste for til sidst at gå under i økonomisk ruin. Den Kolde Krig ophørte herefter, og Europas stater er i dag frie og demokratiske medlemmer af NATO og inviteret til at blive medlemmer af EU. USA føler sig som et land i krig og har derfor mere end nogensinde brug for opbakning. Alligevel svigtes USA af mange af de lande, der skulle være dets stærkeste allierede. Danmark har som altid en regering, der virker loyalt over for USA, og man kunne ønske, at resten af Folketingets partier ville gøre det samme. For slet ikke at tale om resten af Europa. USA er i dag et af de eneste lande, der udviser indsigt og har visioner for en bedre verden uden frygt for terrorhandlinger og en ny 11. september. Venstrefløjen burde gå i politisk tænkeboks i stedet for at bruge krudtet på populistiske angreb mod USA.

Af Kasper Elbjørn Senest opdaterede: 1 February 2011, 14:23

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Kommentér

Comment form is Gravatar and coComment enabled.