At være sin gode løn værd

Den 24. oktober var Irene Odgaard så venlig at citere mig fra et gammelt Deadline-interview. Hun skrev, at jeg havde pointeret, at det er de dygtige topchefer, der skaber vækst og arbejdspladser. "Hvis de ikke får en høj løn, kan vi ikke tiltrække dem". Jeg står naturligvis ved udtalelsen og min pointe om, at alle der gør et godt stykke arbejde skal belønnes. Ellers finder de et andet sted at arbejde.

Jeg kan ikke forarges over rapporten, Irene Odgaard referer til, den såkaldte Executive Excess 2007, men det hænger måske også sammen med, at jeg kender den ultrasocialistiske tænketank, United for a Fair Economy, der har udgivet rapporten.

I rapporten står, at direktørlønnen i de 20 største amerikanske fonde var 675,5 mio. dollar i snit, og regnedrengene i 3F har fundet ud af, at det svarer til, at det tager direktøren omkring ti minutter at tjene én arbejders årsløn.

Her skal man huske, at direktøren har et helt andet ansvar end arbejderen. Ligesom regnedrengene i 3F får højere løn end medlemmerne, får forbundsformand Poul Erik Skov Christensen højere løn end regnedrengene.

Årsagen er, at hvis en forbundsformand eller en direktør er dårlig til sit arbejde, kan alle medarbejderne meget vel miste deres job. Det ansvar skal selvfølgelig honoreres.

Om disse direktører og forbundsformænd er deres løn værd, skal jeg ikke blande mig i. Jeg er sikker på, at de pågældende direktører bliver fyret af deres bestyrelser, hvis de ikke skaber vækst i deres virksomheder. Ligesom jeg går ud fra, at medlemmerne af 3F stemmer Poul Erik Skov Christensen ud af formandskontoret, hvis han ikke handler i medlemmernes interesse.

Jeg ikke enig i, at ulighed altid skaber dynamik. I lande med stor ulighed, skaber øget ulighed formentlig dynamit.

I Danmark, som er verdens mest lige land, er det imidlertid absurd og dybt useriøst at gøre den stigende ulighed til et problem. I Danmark er uligheden steget siden 1993, fordi arbejdsløsheden er faldet. Hver gang, der kommer en dansker i arbejde, stiger uligheden. Uligheden stiger, fordi flere og flere får det bedre. Eller sagt på en anden måde, der bliver færre og færre, der står uden arbejde.

I stedet for at fokusere på uligheden burde vi fokusere på den stadig mindre del af befolkningen, der ikke kan arbejde, og som virkelig er svage. De er imidlertid ikke medlem af 3F, og mange af dem vil formentlig ikke stemme ved det kommende valg. Det er måske derfor, Irene Odgaard hellere vil tale om ulighed og direktørlønninger.

Hverken ulighed og direktørlønninger udgør et problem for det danske samfund, men 3F har nok en analyse, der viser, at der både er nye medlemmer og stemmer i den diskussion. Hun gør bare sit arbejde, så hun er sin løn værd.

Af Kasper Elbjørn Senest opdaterede: 5 March 2009, 17:22

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Kommentér

Comment form is Gravatar and coComment enabled.