De fattiges bedste ven

Jens Ringsmose går i Nyhedsavisen den 16. januar i kødet på New York Times-skribenten Nicholas D. Kristofs ironiske forsøg på at rette op på George W. Bush’ eftermæle. Ringsmose skriver, at det hører med til billedet, at Bush har forøget den økonomiske hjælp til Afrika med mere end fire milliarder dollars, ligesom Bush har lovet yderligere en fordobling af hjælpen frem til 2010.

Det er korrekt, at denne mere bløde side af Bush’ udenrigspolitik ikke har kapret mange overskrifter i de europæiske medier. Om det så er noget Bush vil blive husket for i eftertiden er en anden sag.

David Boaz fra Cato Institute skriver i en kommentar, at Afrika i årtier har været den største modtager af ulandshjælp. Alligevel er kontinentet fortsat forarmet og underudviklet. Hidtil er der altså ikke meget, der tyder på, at økonomisk hjælp til Afrika medfører vækst og velstand. Derfor tror jeg ikke, at den enorme forøgelse af Afrikastøtten vil blive husket af eftertiden.

Økonomisk frihed og mere global frihandel ville derimod have hjulpet Afrika ud af fattigdommen, og det hører bestemt med til et nuanceret billede af George W. Bush, at han som præsident kæmpede for større grad af global frihandel lige fra begyndelsen af sin embedsperiode. Fordi som han sagde i sin World Bank-tale i juli 2001: “Those who protest free trade are no friends of the poor”. Desværre har han stået ret alene med ønsket om frihandel.

Af Kasper Elbjørn Senest opdaterede: 15 February 2009, 16:12

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Kommentér

Comment form is Gravatar and coComment enabled.