Denne gang kan vi redde Titanic

»Vi købte billetter til Titanic«, sagde den tjekkiske præsident, Vaclav Klaus om Tjekkiets medlemskab af EU, da jeg forleden var så heldig at møde ham i Prag.

De fleste vil vide, at Titanic var datidens største dampdrevne skib, men forliste natten mellem 14. og 15. april 1912. Jeg tror, at præsident Vaclav Klaus med bemærkningen ønskede at illustrere, at det europæiske samarbejde så fantastisk ud udefra, dengang Tjekkiet søgte om optagelse i EU. Men indenfra viste EU sig at være en stor kolos, hvor der blev brugt alt for megen tid og for mange penge på interiør, og alt for få ressourcer på at sikre sejladsen.

Jeg er stor en beundrer af Vaclav Klaus, og jeg synes, det er befriende, at der stadig findes statsledere, der tør sige sandheden, uanset om den går imod meningsmålingerne eller de seneste resultater fra partiets fokusgrupper. Præsident Klaus har desværre ret i, at mange af de nye medlemslande, der kom med ved udvidelsen af EU, der blev vedtaget under det succesfulde danske EU-formandskab i 2002, troede, at hvis bare de blev medlem, så ville alt blive godt og væksten og velstanden ville komme helt af sig selv. Men jeg er ikke enig med den tjekkiske præsident i, at EU har udviklet sig til en ny Titanic. Alle ved, at vi i Venstre er store tilhængere af det europæiske samarbejde, og derfor har især Venstre en særlig forpligtelse til at sige sandheden om EU. Jeg er opstillet for Venstre til Europa-parlamentsvalget, og jeg må ærligt indrømme, at præsident Vaclav Klaus nok har ret i, at EU i dag er på dødskurs. Til gengæld vil jeg samtidig have lov til at fastlå, at EU er hvad man gør det til, og det er aldrig for sent at rette op på skuden, hvis vi vil.

Da Uffe Ellemann-Jensen (V) var udenrigsminister, opførte Danmark sig, som var vi 20 millioner, selvom vi kun var fem millioner danskere. »If you can’t join them, beat them,« sagde Uffe Ellemann tilbage i 1992, og Europa lyttede. Men Uffe Ellemann råbte ikke bare op for at blive hørt. Han brugte indflydelsen til at kæmpe for frihed og retfærdighed, og det skal vi gøre igen, fordi EU er hverken et liberalt eller et socialistisk projekt. EU er hvad man gør det til.

Jeg har efterhånden været rundt til mange valgmøder i forbindelse med Europa-parlamentsvalget 7. juni, og ved alle møder gentager socialisterne gang på gang, at de ønsker et »socialt Europa«. Jeg vidste oprindeligt ikke helt, hvad et »socialt Europa« var, eller hvad det betød indtil for nylig. Oprindelig tænkte jeg hver gang, at jo egentlig også ønskede et »socialt Europa«, hvis det betød, at EU skal styrke civilsamfundet og sikre borgerlige og politiske rettigheder i Europa. Men jeg fandt hurtigt ud af, at det ikke er det, socialisterne mener, når de taler om et »socialt Europa«.

Socialisterne vil have, at EU skal bestemme, hvordan vi indretter vores velfærdssamfund, ligesom de vil tvinge de nye EU-medlemslande, som eksempelvis Tjekkiet, til at indføre samme samfundsmodel, som vi eksempelvis har i Skandinavien. Jeg kan godt forstå, hvis Tjekkiet og dets liberale præsident, der for bare 20 år siden kæmpede imod det socialistiske diktatur, som de var tvunget til at leve i, vender sig imod den for form indblanding. Jeg kan godt forstå, hvis den slags ideer skræmmer tjekkerne. EU skal naturligvis ikke blande sig i, hvordan vi indretter vores samfund, men derimod sikre, at vi har råd til at indrette vores samfund, som vi vil, ved at sikre samarbejde og samhandel på tværs af grænserne i Europa.

Jeg mener, at EUs fælles marked er det bedste eksempel på, hvad Danmark og de andre EU-medlemsstater kan udrette, når vi står sammen, og bruger det europæiske samarbejde til noget fornuftigt.

Det frie fællesmarked har medført, at 70 procent af dansk eksport går til de europæiske lande. Det er naturligvis ikke noget mål i sig selv at sælge danske varer til Europa, men fællesmarkedet i EU har gjort det lettere at eksportere danske varer til de andre lande i EU.

Det ses ikke mindst på eksporten til Østeuropa. Siden de østeuropæiske lande blev optaget i EU, har Danmark fordoblet sin eksport til østlandene. Derudover har de gode konkurrencevilkår holdt priserne nede, ligesom udvalget af varer i butikkerne er blevet større og bedre. I dag er der ikke konkurrenceforvridende skatter og afgifter på varer fra andre lande. Markedet er frit, og vi kan købe lige, hvad vi har lyst til. Men dertil kommer, at for et land som Danmark, der har en lille, åben økonomi, har velstandsgevinsten ved det fælles marked være helt enorm. Derfor bør vi som danskere også arbejde for at styrke fællesmarkedet ved eksempelvis at udvide det ved at etablere en frihandelszone med Nordamerika. Det første reelle skridt kunne passende være handel med miljøteknologi.

EU skal koncentrere sig om de store, grænseoverskridende problemer, vi ikke kan løse hver for sig. Denne gang kan vi redde Titanic, hvis vi siger fra i tide og tør sætte grænser for politik.

Af Kasper Elbjørn Senest opdaterede: 16 May 2009, 22:25

Kommentarer

Gravatar Image #1 Kasper Mejlhede 3384 days ago.

Jeg beklager meget, hvis denne kommentar er off-topic, men jeg kan ikke finde nogen direkte mail til dig, Kasper. Jeg har haft store problemer med at regne ud, hvor mit skal sættes d. 7, foreløbigt fører du kapløbet. Nu vil jeg gerne vide, hvad dit forhold er til Daniel Hannan. Du er velkommen til at skrive direkte til mig med svar, hvis du har lyst.

Gravatar Image #2 Kasper Elbjørn 3383 days ago.

Hej Kasper, Tak for din besked. Jeg er selvfølgelig ganske betaget af Hannan, som jeg mener har brugt Parlamentet som en platform til at skabe debat og rykke ikke bare EU, men også sit eget land, og det er præcis det, jeg vil bruge Parlamentet til, hvis jeg bliver valgt. Danmark skal høres i EU, men det skal den klare, liberale og retfærdige stemme også, og det er præcis dén, jeg gerne vil være i fremtiden. Din besked giver mig en god anledning til at poste et link til Daniel Hannans tale for nogle uger siden. Tak for det :-) http://www.youtube.com/watch?v=94lW6Y4tBXs

Kommentér

Comment form is Gravatar and coComment enabled.