Et bæredygtigt Europa

Mærkbare, uundgåelige klimaforandringer vil ramme Europa de næste 50 år. Det vil belaste europæisk landbrug, fiskeri og økosystemer, men også turisme, transport, sundhed såvel som helt almindelige husholdninger, skrev Europa-Kommissionen i sidste uge i en ny handlingsplan for, hvordan EU og de 27 medlemslande kan tilpasse sig klimaforandringerne.

Som sædvanligt fik landmændene en huskekage med på vejen, da kommissionen offentliggjorde rapporten, men miljøet er vores fælles ansvar, selv om nogle sektorer rammes hårdere end andre af de udfordringer, som møder os på grund af klimaforandringerne.

Disse sektorer skal vi selvfølgelig ikke bruge som prygelknaber. Tværtimod bør vi hjælpe dem med at opretholde deres produktivitet og vækst. Uden vækst og velstand har vi slet ikke råd til at værne om miljøet.

Som ansvarlige mennesker har vi alle en forpligtelse til at passe på ressourcerne. Ikke bare de økonomiske, men også de menneskelige ressourcer, energiressourcerne og miljøet.

Det værste vi kan gøre er at gå i panik og indføre love og regler, der måske nok gavner miljøet, men skader den personlige og økonomiske frihed.

I stedet skal vi passe på de ressourcer, som vi har. Kald det bare en borgerlig miljøpolitik. I hvert fald bør vi designe miljøpolitikken, så den taler til fornuften og ansvarligheden.

Tjekkiet har formandskabet for EU frem til sommer, og landets liberale præsident, Vaclav Klaus, skrev for godt et års tid siden i Financial Times, at han, fordi han har levet under det socialistiske diktatur i Østeuropa, altid føler sig forpligtet til at sige fra, når han ser en trussel mod frihed, demokrati, markedsøkonomi og velstand.

Han advarede i artiklen om, at den internationale miljøbevægelse er ved at udvikle sig til en sådan trussel. Altså en trussel mod vores frihed.

Jeg læste hans pointe sådan, at når miljøforkæmperne beder om øjeblikkelig politisk handling, altså lige nu og her, er det fordi, de ikke tror på de langsigtede, positive virkninger af økonomisk vækst.

Præsidenten påpegede helt korrekt, at jo højere velstand i samfundet, jo højere er kvaliteten af miljøet. Kigger man rundt omkring i den frie og demokratiske del af verden, passer det. Jo højere velstand, jo bedre miljø.

Derfor skal vi passe på, at vi, når vi prøver at skabe et bedre miljø, ikke skader den økonomiske vækst, fordi det i sidste ende er den økonomiske vækst, der gør, at vi overhovedet har råd og overskud til at passe på miljøet.

Det er netop her, Europa-Parlamentet skal vise sit værd.

Der er mange, der spørger, hvad vi egentlig skal med et parlament uden indflydelse, men Europa-Parlamentet er og bliver folkets stemme, og medlemmerne skal være de fornuftige og retfærdige, når regeringscheferne og bureaukraterne ikke tænker sig om.

Vi skal sørge for, at EU ikke bliver en klods om benet på europæerne, men et håb for fremtiden. Love, regler og mudderkastning er ikke vejen frem. Uanset hvor meget vi tror på klimaforandringerne. Den private sektor er derimod vejen til et bæredygtigt Europa, hvor vi passer på ressourcerne og får mere ud af dem.

Af Kasper Elbjørn Senest opdaterede: 21 April 2009, 07:33

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Kommentér

Comment form is Gravatar and coComment enabled.