Et forsvar for Thor Pedersen

Thor Pedersen gjorde mere og andet, da han for nylig mindede os om, at vi både skal passe på klimaet og den personlige frihed og sætte spørgsmålstegn ved den klimaforskning, som man baserede sig på under klimatopmødet.

Han redefinerede også Folketingets formands rolle som den kloge gamle politiker, der tør sige, at politikerne ikke har noget tøj på, hvis det er nødvendigt. I disse dage synes det faktisk at være lige så nødvendigt som at styre taletiden i salen.

Thor Pedersen har altid haft en helt speciel stil. Uagtet folkestemninger har han - ofte med et lille skævt smil eller en halvdårlig joke - gennemført det, som han mente var det rigtige, eller sagt sin mening. Et godt eksempel er hans kommentar til et interview med prinsgemalen om ligestilling i kongehuset, hvor han sagde, at hvis prins Henrik skulle være konge, så ville han være præsident. Så elegant afslutter man en tåbelig debat.

Et andet af Thor Pedersen uforglemmelige øjeblikke var, da han i 1993 nærmest gik i krig for at lukke det svenske atomkraftværk Barsebäck.

Poul Schlüters regering var ikke imod atomkraft, og alle vidste, at Barsebäck ikke var et alvorligt sikkerhedsmæssigt problem, da værkets reaktorer var af letvandstypen, men befolkningen var blevet bange efter de hysteriske kampagner mod atomkraft og udslippet fra Tjernobyl-værket i det tidligere Sovjetunionen i 1986.

Den daværende svenske statsminister, Carl Bildt, var selvfølgelig ikke til at hugge eller stikke i, men da man tilmed besluttede at genåbne de reaktorer, der havde været lukket på grund af fejl i nødkølesystemet, tog Thor Pedersen skeen i den anden hånd: »Desværre giver folkeretten mig ikke mulighed for at sende flåden, hæren eller flyvevåbnet til Skåne, selv om jeg kunne have lyst til det. Og også fordi de har taget Skåne, Halland og Blekinge,« sagde han.

Bildt forlangte, at Schlüter satte sin indenrigsminister på plads, men heldigvis var den svenske forsvarsminister, Anders Björck, lidt mere humoristisk og sagde, at hvis Thor Pedersen invaderede Sverige for at lukke Barsebäck, så ville han bombardere Danmark med surstrømminger.

Barsebäck blev som bekendt lukket, men ikke uden, at alle vidste, at Thor Pedersen anså det hele som en smule grotesk.

Et tredje af Thor Pedersens uforglemmelige øjeblikke var i august 2006. Her præsenterede han finansloven for 2007, der markerede et skift, hvor Danmark havde mere til gode fra udlandet, end udlandet havde til gode hos os.

Udviklingen blev vist med en graf, hvortil Thor Pedersen sagde: »Hvis vi bruger vores store, fine tusindårsmodeller, ja, så har vi løst globaliseringen, fordi over tid ender det med, at vi ejer hele verden. Måske viser det dog udfordringen i at bruge langsigtede modeller, at de nok har en begrænsning alligevel, men om ikke andet er det positivt, at vi har den frihedsgrad som grafen [viser]«.

Socialisterne omskrev hurtigt citatet til: »Vi kan købe hele verden«. Det gav ikke rigtig mening, men de forstod formentlig heller ikke helt, hvorfor Thor Pedersen var så glad, da han fremlagde sit sidste finanslovsforslag.

Jeg er klar over, at denne kommentar kan virke som en lovprisning af Folketingets formand. Jeg vil sikkert også blive anklaget for at rose Thor Pedersen mere, end han har fortjent. Men jeg fremhæver ham, fordi han tilhører en politikertype, der er ved at uddø. Og det beklager jeg dybt.

Der er mere end nogen sinde brug for politikere, der tør stå alene, sætte spørgsmålstegn ved den gældende dagsorden og sige deres mening, uanset hvilken vej meningsmålinger peger, og hvad fokusgrupper siger.

Af Kasper Elbjørn Senest opdaterede: 21 December 2009, 07:21

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Kommentér

Comment form is Gravatar and coComment enabled.