EU i bedring efter landbrugsreform

 

Alle vi, der på trods af vores begejstring for det europæiske samarbejde, har brokket os over EU's landbrugsstøtte, kunne sidste torsdag fejre en lille sejr. EU's landbrugsministre blev natten til torsdag enige om at støtte fødevarekommissær Mariann Fischer Boels såkaldte sundhedstjek af landbrugsstøtten.

I løbet af nattens forhandlinger blev der skåret i den direkte landbrugsstøtte. Alle landmænd, der modtager mere end 5.000 euro i direkte støtte, får deres betalinger reduceret med 5 pct., og pengene bliver i stedet overført til budgettet til udvikling af landdistrikterne. Denne sats vil blive forhøjet til 10 pct. i 2012.

Alle landmænd, der modtager over 300.000 euro om året, vil få deres tilskud yderligere reduceret med 4 pct.

Det er besynderligt, at man på den måde straffer landmænd, der har succes, og belønner dem, der har mindre succes, men det er trods alt fornuftigt, at støtten reduceres.

Allerede i 2003 reformerede man den fælles landbrugspolitik. En væsentlig del af støtten blev omlagt fra hektarstøtte og såkaldte dyrepræmier til en afkoblet, direkte støtte.

Afkobling betyder, at støtten ydes uden krav om en bestemt produktion. Tidligere koblede man støtten med krav om, hvad landmanden skulle producere, og man fristes til at skrive, at Sovjetunionens diktatorer ikke kunne have udtænkt en bedre politik.

Erfaringen med 2003-reformen viste da også, at afkoblingen ikke medførte dramatiske ændringer i produktionsstrukturen i EU som helhed, men tværtimod fik landmændene til at producere det, som markedet efterspørger, på en mere bæredygtig måde.

Den gode nyhed er, at Mariann Fisher Boel natten til torsdag fik overtalt EU's ministre til én gang for alle at afskaffe den resterende koblede støtte. Det er en stor sejr for hele Europa.

EU's målsætning om, at 10 pct. af energiforbruget i transportsektoren skal udgøres af biobrændstoffer, mens over en tredjedel af USA's majsproduktion allerede hældes i benzintanken hvert år, fik priserne på fødevarer til at stige i uhørt grad omkring årsskiftet.

Uanset hvor moralsk forkasteligt biobrændstof måtte være, er der dog ikke grund til krisestemning. Det gælder også, når man ser på det generelle forbrug af fødevarer. Forbruget vokser bestemt hurtigere end fødevareproduktionen.

Det er endnu en af globaliseringens positive konsekvenser. Flere nationer bliver rigere, og folk spiser mere og bedre, men udviklingen sker så langsomt, at vi ikke burde have et problem endnu og måske aldrig får det, fordi markedet af sig selv kompenserer ved at producere flere fødevarer. Det samme gælder befolkningsudviklingen.

Alligevel førte de stigende priser til det, vi kender som fødevarekrisen. Det skete især, fordi der skabtes en kunstig knaphed på verdensmarkedet og dermed en kunstigt høj verdensmarkedspris.

Flere lande indførte eksportkontrol og begrænsede eksporten af fødevarer og bidrog dermed i højere grad til hamstring og højere priser end de lande, der udnyttede de stigende fødevarepriser til at afsætte deres varer på verdensmarkedet.

Ikke mindst prisen på mælkeprodukter blev berørt af fødevarekrisen, og Mariann Fischer Boel brugte de stigende priser til at tage et endeligt opgør med de berygtede EU-mælkesøer og -smørbjerge, der var genstand for hidsig debat i 1980'erne.

Planøkonomiens anstødelige konsekvenser kan næsten ikke illustreres bedre end med mælkesøerne og smørbjergene, og selv om fødevarerne igen har fundet et mere normalt prisleje, forøges mælkekvoterne med én procent årligt de næste fem år, inden de skal endeligt udfases i 2015.

Det er den rigtige vej at gå. Derudover er der en teknisk tilpasning, der giver Danmark en yderligere stigning på 2 pct. fra 2009, som mælkeproducenterne kan glæde os over.

Mariann Fischer Boel er, siden hun fremlagde sin plan, blevet kaldt alt fra ultra-liberal til personificeringen af afkoblingen.

Det var ikke venligt ment, og forhandlingerne torsdag nat, der blev til tidlig morgen, er et godt eksempel på, at det har været en svær kamp at nå til enighed om de tiltag, der trods alt nu gennemføres.

Sundhedstjekket blev dog aldrig den helt store operation, som man kunne have håbet på, og som bestemt er nødvendig. Patienten er ikke rask, men den er i bedring og smitter ikke nær så meget, som tidligere.

Omvendt viser sundhedstjekket, at fremlægger man en ambitiøs plan, der kan synes umulig at få gennemført, kan man nå så meget længere, end hvis man opgiver på forhånd, sætter sig uden for døren og surmuler, fordi det hele ikke er, som man gerne ville have.

Af Kasper Elbjørn Senest opdaterede: 5 March 2009, 17:49

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Kommentér

Comment form is Gravatar and coComment enabled.