Fænomenet Hannan

 

Valget til Europa-Parlamentet nærmer sig med hastige skridt, og det har desværre ikke gjort det lettere for vælgerne at finde ud af, hvem de skal stemme på, eller hvorfor de skal bruge en sommersøndag på at gå til valgurnerne.

Men parlamentet kan blive EU's vigtigste institution og være med til at gøre EU til et håb for fremtiden, når nationalstaterne svigter.

DR's første valgudsendelse lagde ud med at diskutere de fire danske undtagelser, som vi fik efter afstemningen i 1992. Det er ikke en ligegyldig diskussion, men det er en irrelevant diskussion før et parlamentsvalg. EU-parlamentarikerne skal ikke blande sig i, om Danmark har undtagelser.

Samme problemstilling kendetegnede desværre anden valgudsendelse. Her indledte DR med en debat om Tyrkiets optagelsesforhandlinger med EU. Men det tog parlamentet faktisk stilling til i december 2004. Her stemte 407 medlemmer for og 262 imod en rapport, der opfordrede EU's regeringschefer til at indlede forhandlinger med Tyrkiet.

Det skal siges, at begge valgudsendelser blev betydeligt bedre, da spidskandidaterne kastede sig i struben på hinanden. Her kunne vi tydeligt se og høre, at valgkampen til Europa-Parlamentet er en god, gammeldags politisk kamp mellem socialisterne, der i dag ønsker flere EU-regler, og de borgerlig-liberale, der ønsker, at EU skal koncentrere sig om grænseoverskridende problemer.

Omtalt parlamentariker

Endnu vigtigere er imidlertid, hvad kandidaterne vil bruge deres plads i Europa-Parlamentet til, men dette vigtige spørgsmål var der ikke plads til hos Reimer Bo i DR's valgudsendelser.

Daniel Hannan er 37 år og blev valgt til Europa-Parlamentet i 1999 og senere genvalgt i 2005. Ved valget 7/6 er han igen opstillet for Sydøstengland og er så godt som sikker på at blive genvalgt, fordi han i løbet af denne valgperiode er blevet den mest omtalte parlamentariker i Bruxelles.

Da premierminister Gordon Brown gæstede parlamentet, tog Daniel Hannan ordet og sagde bl. a.: »Man kan ikke købe sig ud af en recession eller låne sig ud af gælden. Og når du gentager på din betonagtige og overfladiske måde, at vores situation er bedre end andres, at vi er godt rustet til at ride stormen af, må jeg fortælle dig, at du lyder som en Bresjnev-æraapparatchik, der citerer fra partibogen (...). Om et par måneder vil vælgerne også få chancen for at sige det. De kan se, hvad markederne for længst har indset: At du er en devalueret premierminister af en devalueret regering,« lød Hannans skarpe kommentar til Gordon Brown. Og ved hjælp af YouTube og vågne journalister så hele verden, hvad parlamentet kan bruges til.

Jeg er ikke enig med Hannan i alt, selv om hans analyse af Storbritanniens situation nok er korrekt. Det mest interessante ved talen var da også, at Hannan viste, at hvis man forstår at udnytte sin plads i parlamentet, kan man faktisk få vælgerne til at interessere sig for parlamentets arbejde.

Bide og logre

Hannan er et klokkeklart bevis for, at parlamentet kan blive EU's vagthund. Parlamentet skal varetage europæernes interesser. Parlamentet skal sørge for, at EU holder statsog regeringscheferne på ret kurs, når de forfalder til overregulering og populisme eller genopliver den protektionisme, som jeg troede var lagt på historiens losseplads.

Parlamentarikerne skal bide fra sig, når EU sejler i den forkerte retning, og logre med halen, når EU er med til at rive mure ned mellem markeder og mennesker.

Det er ikke ligegyldigt, hvad politikerne vil bruge deres plads i parlamentet til, og det bør vælgerne finde ud af, inden de stemmer. Det er faktisk lige så vigtigt som deres politik.

Af Kasper Elbjørn Senest opdaterede: 4 June 2009, 05:47

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Kommentér

Comment form is Gravatar and coComment enabled.