Forgiftet af en folkestemning

Jeg er enig i med Lars Trier Mogensen, da han i lørdags skrev på lederpladsen i Politiken, at Miljøminister Karen Ellemanns (V) foreløbige beslutning om at stoppe et transportskib med det giftige stof HCB til Kommunekemi i Nyborg var usaglig.

Lars Trier Mogensen glemmer dog, at det netop ikke var Karen Ellemanns ønske at stoppe transporten.

Hun oplyste gang på gang, at alle relevante myndigheder havde givet tilladelse og bekræftet sikkerhedsproceduren for HCB-transporten.

En miljøeffektiv behandling af farligt affald
Kommunekemi har fået fuld godkendelse til oplagring og forbrænding af det australske HCB-affald. Miljøcenter Odense, Rambøll og Brandteknisk Institut, der har foretaget miljøgodkendelsen, har været fuldt opmærksomme på, at affaldet fra Australien indeholdt HCB, skriver Miljøstyrelsen på deres hjemmeside.

Dertil kommer, at Kommunekemi er et af Europas førende anlæg til forbrænding af farligt affald, som i årtier har sikret en miljøeffektiv behandling af farligt affald til gavn for både miljøet og mennesker, og jeg vil til enhver tid hellere have, at Kommunekemi håndterer den slags farlig affald end en konkurrent nær det Det Indiske Ocean.

Lars Trier Mogensens rationelle og fornuftige ord var derfor et langt stykke hen ad vejen en positiv overraskelse for mig, da jeg sneg mig ud på trappeopgangen lørdag morgen for at hente min Politiken.

En enmandshær
I dagevis har Politiken ellers brugt spalteplads på at angribe miljøministeren for ikke at blande sig i den aftale, der var indgået mellem Kommunekemi og HCB ved at lade alle mulige eksperter syde hende ned.

Det virker nærmest som om hun som en anden enmandshær har kæmpet helt alene for at fastholde aftalen – uden hjælp fra det embedsapparat, der ellers er ansat til at forsyne hende med sagens faktiske detaljer.

Socialisterne har selvfølgelig gjort fælles front mod regeringen med et beslutningsforslag, der gennem Folketinget skulle stoppe transporten, således at Kommunekemi ikke kunne leve op til sine forpligtelser i aftalen.

Dermed havde det været op til Liberal Alliance at bestemme om regeringen skulle stemmes ned på sagen. Man må formode at et parti som Liberal Alliance, der hævder, de er det eneste liberale parti i Folketinget, ville have blandet sig udenom, og derfor har Lars Trier Mogensen ret i, at Miljøministeren ikke havde behøvet at blande sig i sagen.

Men Lars Trier Mogensen glemmer, at hendes eget bagland i gruppen meldte sig i koret af kritikere, og dermed var flertallet væk.

At det forholder sig sådan, skriver jeg ikke, fordi jeg har anonyme kilder internt i mit parti, der har oplyst mig herom, men fordi man faktisk kunne læse dette forleden.

Flere gruppemedlemmer lagde endog navn til i Ekstra Bladet fredag den 3. december.

Derfor var der ikke andet at gøre end at bøje sig for flertallet.

På saglighedens grund
Men det var ikke miljøministeren, der ikke turde stå fast på saglighedens grund.

Det var socialisterne, og der findes som bekendt »socialister i alle partier«, som F. A. Hayek skrev i »Vejen til Trældom«.

De lod sig forgifte af en flygtig folkestemning.

Tænk hvis medierne havde angrebet socialisternes usaglige tilgang til sagen i stedet.

Karen Ellemann sagde selv, at der ikke var sagligt belæg for at gøre det, at det var en politisk beslutning.

Det var nok forkert formuleret.

Hun var tvunget til at tage denne beslutning, og den var hverken saglig - da vi ved, at kommunekemi er blandt de bedste til at destruere farligt affald og har modtaget farligt affald mange gange før – eller politisk - fordi Karen Ellemann er liberal, og liberale er tilhængere af, at erhvervslivet får lov til at udfolde sig uden statsindgreb.

Af Kasper Elbjørn Senest opdaterede: 6 December 2010, 11:14

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Kommentér

Comment form is Gravatar and coComment enabled.

Nyheder fra Venstre