Gløderne fra Den Kolde Krig

Endnu en gang skaber særinteresser og gammelt had splittelse i den frie verden. Ikke engang i Danmark står vi sammen og støtter helhjertet Georgien.

Internationalt har dannet sig to fraktioner. På den ene side står USA og de nye EU-medlemslande. Ledere fra Polen, Estland, Letland og Litauen rejste ligesom den amerikanske udenrigsminister til Tbilisi med fuld støtte til Georgien under krigen mod Rusland.

På den anden side står lande som Tyskland, Italien og Spanien, der ikke ønsker, at handelsrelationerne til Moskva lider skade.

Frankrig tilhører normalt samme fraktion, men den franske regering har prøvet at stille sig mere neutralt, fordi landet har formandskabet for EU.

Dertil kommer, at franske meningsdannere på tværs af det politiske spektrum har talt Georgiens sag.

Under overskriften SOS Géorgie? SOS Europe! skrev de to franske filosoffer André Glucksmann og Bernard-Henri Lévy i den socialistiske avis Libération, at den georgiske test vil vise, om det Europa, der hyldede revolutionerne i Ukraine og Georgien, stadig findes.

André Glucksmann har længe været kritisk over for Putins Rusland. Han er tilhænger af selvstændighed til den lille russiske udbryderrepublik, Tjetjenien, og støttede i øvrigt den konservative præsident Sarkozy ved valget i 2007.

Det samme kan næppe siges om Bernard-Henri Lévy, der ikke har mange pæne ord til overs for præsidenten. Han er til gengæld kendt for at være en af medunderskriverne på brevet Manifesto, der kritiserede den muslimske verdens fordømmelse af Jyllands-Postens karikaturer af profeten Muhammed.

Men uanset deres uenigheder talte Glucksmann og Lévy med én stemme mod Rusland forleden. Deres pointe var, at hvis ikke Europa reagerer skarpt mod de russiske aggressorer, afslører vi os selv som papirtigre, fra hvem man ikke kan forvente andet end gode intentioner. Det var klar tale, og man kunne ønske, at alle stod sammen og sagde det samme som de to filosoffer. Også herhjemme. Men sådan er det ikke.

Så sent som 25/8 udtalte SF's udenrigspolitiske ordfører, Holger K. Nielsen, til månedsmagasinet Raeson, at det var Saakashvili, den georgiske præsident, der »udløste konflikten gennem sin militære intervention i Sydossetien.«

Derudover mente han på ingen måde, at Rusland kunne opfattes som en trussel. »Indtil videre vil jeg klappe hesten«, sagde han.

Det kan godt være, der ikke er kold krig i dag, men det lød næsten sådan. Holger K. Nielsen har bestemt ikke ændret retorikken fra dengang, Sovjetunionens ledere holdt det halve Europa fanget i et jerngreb.

Når Holger K. Nielsens bemærkning om Saakashvili er så forargende, er det fordi, præsidenten ikke havde noget valg.

Russerne havde allerede tropperne til invasionen opmarcheret nord for grænsen, da georgierne rykke ind i Sydossetien sydfra. Han måtte beskytte egne statsborgeres liv.

Europa og USA puster til gløderne, som vi aldrig fik slukket efter Den Kolde Krig, hvis ikke vi tager klar afstand fra Ruslands adfærd.

Næsten gang er det Ukraine. Og selv medlemmer af Nato som Polen er blevet truet.

Estland, Letland og Litauen, der indtil i dag kun har været frie nationer, når Rusland har været svagt, havde god grund til at tage til Georgien sammen med Polen forleden. De vil næppe føle sig trygge med en bemærkning om, at de bare skal klappe hesten.

Nato og EU må derimod se at komme op på hesten. Medlemskab af Nato og senere måske også EU er den eneste vej frem, hvis vi fortsat ønsker frihed, demokrati og markedsøkonomi i Europa.

Af Kasper Elbjørn Senest opdaterede: 5 March 2009, 17:39

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Kommentér

Comment form is Gravatar and coComment enabled.