Halvtreds, i trit og trendy?

Fyrre, fed og færdig. Vi kender alle udtrykket, og da den Europæiske Union fyldte 40 år for 10 år siden, var der bestemt noget om snakken. Efter Maastricht-traktaten var det, som om EU's stats- og regeringschefer ikke kunne finde ud af, hvad de nu skulle få tiden til at gå med. Tiden var præget af kortsigtede løsninger og en ubegrænset, urealistisk tro på, at politikerne vidste, hvad der var godt for europæerne.

Amsterdam-traktaten og Nice-traktaten står tilbage som monumenter over, hvor slemt det stod til, ligesom euro-landene i dag plages af konsekvenserne af, at man gang på gang bøjede euroreglerne.

Det værste var måske nok, at udvidelsen af EU blev forsinket og tilmed overhalet af udvidelsen af NATO. Den daværende estiske udenrigsminister og nuværende præsident, Toomas Ilves, stod forrest i køen af kritikere tilbage ved årtusindeskiftet og vurderede befriende udiplomatisk, at udvidelsen var blevet »en alt for stor hovedpine for alt for mange mennesker«.

I denne weekend fylder EU 50 år. Det europæiske samarbejde har fra begyndelsen været skrøbeligt, fordi man netop oprettede Unionen mere af nød end af lyst - for at stoppe de blodige krige, der prægede Europa frem til og med Anden Verdenskrig.

Siden har medlemsstaterne nærmet sig hinanden økonomisk og politisk, og i de sidste 50 år har der faktisk ikke været krig mellem medlemsstaterne, hvorfor man må sige, at missionen lykkedes. Det bør vi alle fejre! Men vi må bare ikke glemme, at der skal meget lidt til, før samarbejdet knirker.

Det kræver politisk lederskab at holde de store, gamle EU-hjul i gang, men det er ikke altid, Europa har politiske ledere, der formår at udforme visioner, der begrænser sig til grænseoverskridende udfordringer for hele Europa. Og halvtreds betyder ikke nødvendigvis i trit og trendy.

Den tyske kansler, Angela Merkel, har på det seneste prøvet at sætte gang i handelsforhandlinger med den amerikanske regering om at harmonisere regler, normer og tekniske standarder mellem EU og USA.

Initiativet kunne meget vel blive en forløber for det transatlantiske frihandelsområde - med EUs indre marked som forbillede - som vores egen Uffe Ellemann-Jensen engang foreslog, og som den nuværende statsminister har overtaget og fremsat igen. Et transatlantisk økonomisk partnerskab står højt på det tyske EU-formandskabs ønskeseddel, men EUs fødselsdagsgave bliver snarere den globale opvarmning. Som en kommentator på avisen Financial Times skrev forleden: »Gudskelov for den globale opvarmning. Den lægger måske nok planeten øde. Men i mellemtiden kan den redde den Europæiske Union«.

På trods af at ingen reelt ved, om vores økonomiske satsninger mod global opvarmning gør en forskel, er indsatsen mod klimaforandringer formentlig den eneste vigtige sag, som vor tids stats- og regeringschefer kan enes om, næste gang de mødes til topmøde for at fejre EUs 50-års fødselsdag.

Af Kasper Elbjørn Senest opdaterede: 5 March 2009, 17:11

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Kommentér

Comment form is Gravatar and coComment enabled.