Hvem forstår flad skat bedst?

Dan Mitchell fra Heritage Foundation har skrevet en lettere skræmmende kommentar om the International Monetary Fund (IMF).

Han skriver, at selvom IMF har til formål at hjælpe nationer med at øge den økonomiske vækst, bliver IMF “frequently criticized because its officials often tell poor countries to raise taxes and devalue their currencies”.

Dan Mitchell nævner, at IMF har set på skattereformerne i de østeuropæiske lande i 1990’erne, hvor både socialistiske og liberale regeringer indførte flad skat. Men i stedet for at vurdere effekterne af flad skat med udgangspunkt i økonomisk vækst, ledighed, investeringer m.v., har IMF fokuseret på, om der har været en Laffer-effekt i de pågældende lande – altså, om der er blevet skabt et merprovenu for staten ved at sætte skatten ned.

Det har fået IMF til at spekulere i om de østeuropæiske lande med tiden vil gå væk fra den succesrige flade skattesats, og Mitchell konstaterer tørt: ”It’s unfortunate that socialist governments have a better understanding of tax reform than bureaucrats at the IMF”.

Af Kasper Elbjørn Senest opdaterede: 15 February 2009, 16:11

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Kommentér

Comment form is Gravatar and coComment enabled.

Nyheder fra Venstre