Ideen, der forvandlede New York

Rudi Giuliani blev verdenskendt som Amerikas Borgmester, da han på næsten Churchillsk facon beroligede verden umiddelbart efter terrorangrebet den 11. september 2001. Men allerede inden da havde han vist sig at være en modig og spektakulær politiker. Lang tid før han blev valgt som borgmester, troede han på, at tanker, ideer og visioner kan ændre enhver by, stat eller organisation for altid. Det blev hans egen lykke og New Yorks redning.

Charles Sahm er vicedirektør på Manhattan Institute, der ligger i en kontorbygning lige ved New Yorks hovedbanegård, Grand Central Station. Han er ikke i tvivl om, at historien om Manhattan Institute og Giuliani er et af de bedste eksempler på, hvordan en tænketanks ideer kan blive til virkelighed og få en enorm og positiv indflydelse på samfundet.

»Livskvaliteten i New York var forsvindende lille, og det ændrede man,« siger han i dag 25 år efter, at teorien om de ødelagte vinduer ”Broken Windows”, der forvandlede New York, blev født.

Charles Sahm fortæller, at historien om Manhattan Institute er ejendommelig i et amerikansk perspektiv. Modsat de fleste andre tænketanke i USA er Manhattan Institute oprettet af en europæer, den britiske mangemillionær Anthony Fischer i 1978. Han havde med stor succes stiftet den britiske tænketank Institute of Economic Affairs tilbage i 1955 i frustration over planøkonomiens fremmarch, og nu gik turen altså til New York.

Året 1978 er ikke ligegyldigt. New York var på daværende tidspunkt lammet af kriminalitet og økonomisk krise. Præsident Gerald Ford havde nægtet byen yderligere økonomisk hjælp. Overskriften i avisen Daily News den 30. oktober 1975 var ikke til at tage fejl af: »Ford to City: Drop Dead«.

Der var brug for nytænkning, og Anthony Fischer så en ny mulighed for at tilvejebringe reformer, der kunne skabe mere frihed og større personligt ansvar.

En tænketank er dog aldrig garanteret succes. Det er altid en kamp op ad bakke for tænketanke, da de løsningsmodeller, som tænketanke arbejder med, som regel er præget af at være langsigtede og idealistiske. Manhattan Institute måtte især slås med at være en borgerlig tænketank i en traditionel venstreorienteret by. Der gik da også mange år, før Manhattan Institute for alvor slog igennem og fik indflydelse på New Yorks udvikling.

Kriminologen George Kelling og forskeren James Q. Wilson havde i 1982 skrevet en artikel om en teori, som de kaldte ”Broken Windows”. Teorien om de knuste vinduer gik ud på at skabe et miljø, hvor kriminelle ikke følte sig hjemme. Hvis man så et ødelagt vindue, skulle det udskiftes med det samme. Årsagen var, at hvis vinduet ikke blev udskiftet, ville der skabes en stemning af, at det var i orden at smadre vinduer. Ét knust vindue bliver til flere knuste vinduer, og langsomt vil der ske en nedbrydning af et område gennem hærværk og vandalisering, der med tiden fører til, at de mennesker, som bor i området, bliver utrygge og flytter væk.

Kelling og Wilson forudså, at hvis man derimod slår hårdt ned på selv den mindste kriminelle handling, skabes der en stemning af tryghed, der breder sig, og får de kriminelle til at føle sig uvelkomne og udenfor det almindelige samfund. Dermed kan vindue-teorien med tiden også forebygge de mere alvorlige kriminelle handlinger, der ofte begås af dem, der begyndte med at smadre vinduer for sjov.

Lawrence J. Mone, der i dag er direktør for Manhattan Institute, arbejdede som analytiker i tænketanken, da han ved en tilfældighed stødte på Kelling og Wilsons artikel i 1989. Mone fandt dog hurtigt ud af, at New Yorks unge politichef Bill Bratton allerede havde taget ideen til sig og introduceret den nede i undergrundsbanen. Her havde man sat hårdt ind mod graffitimaleri og billetsnydere.

»Mange havde spurgt: Hvorfor bruge tid og penge på at have to betjente stående og dele små bøder ud for lovovertrædelser som graffiti og billetsnyderi. Men det viste sig hurtigt, at de samme fyre, som snød med billetterne og tegnede på væggene, faktisk også begik andre forbrydelser samme dag. Dermed kunne man bruge disse små forseelser til at få bugt med mere vigtige lovovertrædelser. Derudover fjernede man graffitien hver aften, så der var faktisk både en stor visuel ændring og reel ændring. Alt i alt følte folk, at der blev gjort noget aktivt for at få bugt med kriminaliteten, og de følte sig dermed mere trygge, ligesom de kriminelle følte sig mere utrygge. Så indsatsen i undergrundsbanen var allerede en stor succes,« siger Charles Sahm.

Manhattan Institute inviterede derfor både George Kelling og Bill Bratton til seminarer for at promovere ideen, og man fik Kelling til at skrive artiklen om til en bog ”Fixing Broken Windows” (1996), ligesom instituttets magasin City Journal behandlede emnet flere gange.

Indsatsen i undergrunden skete ikke uden protester, men Charles Sahm fortæller, at de sædvanlige argumenter såsom, at det er fattigdom, fordomme og opvækst, der skaber kriminalitet og bringer unge i uføre, hurtigt forsvandt, da kriminaliteten faldt. Det viste sig, at der ingen sammenhæng var mellem stigende arbejdsløshed, narkomisbrug m.v. og så kriminalitet. Man kunne sagtens bekæmpe det ene og så vente med det andet.

I 1989 tabte den republikanske politiker Rudy Giuliani borgmestervalget i New York, og han begyndte at komme til flere af Manhattan Institutes seminarer for at få inspiration og især bedre kendskab til New Yorks udfordringer.

»Man kunne reelt se ham sidde på første række og tage noter, og ved et af symposierne, han deltog i, stødte han på George Kelling og lærte om erfaringerne med vindue-teorien,« beretter Charles Sahm.

Da Giuliani igen stillede op i 1993, var det med læren fra Manhattan Institute i bagagen og masser af progressive ideer for New York, som New Yorkerne var villige til at prøve af. I løbet af 1990’erne faldt antallet af voldelige overfald med mere end 56 pct., hvorimod volden kun faldt med 28 pct. i resten af USA. Antallet af indbrud faldt med 65 pct., men kun 26 pct. på landsplan. Tallene taler for sig selv, og hans politik blev et forbillede verden over.

Også i Danmark har Manhattan Institutes teori sat sit præg på gadebilledet. I København satte borgmester Søren Pind (V) i 1990’erne hårdt ind over for graffiti og forbedrede renovationen af de københavnske gader. Og justitsminister Lene Espersen (K) synes at være inspireret af ideen. Det har bl.a. medført, at hun siden 2001 har indført hårdere straffe.

New York forvandlede sig fra en af de værste byer i USA til et forbillede for resten af verden takket være tankerne og ideerne fra Manhattan Institute. Og uanset om Giuliani vinder præsidentvalget i 2008, lever hans ånd videre på alverdens gader.

Af Kasper Elbjørn Senest opdaterede: 24 April 2009, 21:37

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Kommentér

Comment form is Gravatar and coComment enabled.