Respekt holder mosaikken sammen i USA

De smukke mosaikker, som man kan se i Roms kirker, stammer helt tilbage fra pave Paschalis' tid i 800-tallet. Og da Jugend- og Art Nouveau-kunstnerne slog stærkt på håndværksmæssig og kunstnerisk kvalitet i tiden før Første Verdenskrig, blev mosaik endnu en gang en efterspurgt kunstart. I dag bruger vi igen mosaik til at dekorere vores køkkener og toiletter. Årsagen er ganske simpel, at mosaikkunsten er smuk.

Indvandrersamfund

Ph.d., dr. Gary Weaver tøver ikke med at kalde USA en stor mosaik. USA er et samfund af indvandrere, og hver gruppe repræsenterer en sten i mosaikken, mener han. Dr. Weaver fortæller, at amerikanerne i dag er enige om, at mosaikken er smuk, og de ved, at hvis man fjerner en enkelt sten i mosaikken, vil mosaikken ikke være lige så smuk i fremtiden, som den er i dag. Han forstår dog godt, at Europa kan have svært ved at holde mosaikken sammen. Det er, som om cementen ikke helt er lavet af den rigtige blanding.

Dr. Weaver har i over 35 år arbejdet på American University. I 1999 stiftede han universitetets International Management Institute (IMI), der er et program, som uddanner erhvervsledere i multikulturel ledelse. Han anerkender, at det har taget lang tid for USA at nå til, hvor landet er i dag.

Martin Luther King

»Det har været en lang udvikling, og borgerrettighedsbevægelsen i 1960'erne var helt afgørende,« siger Gary Weaver.

Borgerrettighedsforkæmperen dr. Martin Luther King Jr. er i mange år blevet kaldt venstre-fløjsaktivist, men i virkeligheden var han en stor fortaler for personlig frihed og ikke kollektivisme.

Det er i hans frihedsbegreb, man finder årsagen til, at han og hans enke fik så stor indflydelse på udviklingen i Amerika.

Dr. Martin Luther King Jr. skrev i et brev, som han sendte under sit fængselsophold den 16. april 1963, at »målet for Amerika er frihed«.

Og dr. Weaver mener, at Martin Luther King Jr. havde helt ret.

På spørgsmålet, om det ikke kræver en helt speciel cement at holde mosaikken sammen, siger dr. Weaver således, at for at forstå, hvad det er, der holder mosaikken sammen, skal man forstå amerikanernes kultur.

»I dette land har vi alle en overdreven tro på den enkeltes frihed,« siger dr. Weaver. Han fortæller, at amerikanerne ikke kan lide gamblere, men de kan godt lide folk, der tager en risiko for at skabe et bedre liv, hvad enten det er for sig selv, familien eller landet. Og det er så at sige den kultur, som man kan kalde den fælles amerikanske kultur.

Den amerikanske drøm

»De europæere, der engang immigrerede hertil, de ville have forandring. De havde en drøm, som de ville gå i døden for. De løb en risiko. Det kendetegner stadig samfundet,« siger dr. Weaver.

Hvad der tager 20 generationer at opnå i Europa, tager kun én generation i USA.

Fattige immigranter dør som regel fattige. Men deres børn klarer sig som regel godt og overvinder den sociale arv.

Man er villig til at gå langt for at sikre, at den amerikanske drøm også lader sig gøre i fremtiden.

Hudfarve, religion m.v. må i hvert fald ikke stå vejen.

Det er da også med udgangspunkt i den enkeltes frihed, troen på et bedre liv og kærligheden til mosaikken i samfundet, at man i byen Akron i delstaten Ohio har dannet en forening for alle trossamfund i området. Kodeordet for foreningen er respekt, siger lederen af foreningen, rabbineren David A. Lipper.

Han fortæller, at alle religioner kan arbejde sammen, hvis man formår at finde en fælles vision.

Respekt, ikke tolerance

I Akron havde man i mange år anerkendt områdets adskillige religioner. Men man havde aldrig rigtigt samlet folk og fundet ud af, hvordan man kunne realisere en fælles vision, der kunne bringe folk tættere sammen, bryde den sociale arv for den næste generation og skabe et mere trygt samfund for familierne.

»Jeg bryder mig ikke om ordet tolerance. Kodeordet er respekt. Ikke tolerance. Og ikke forståelse. Vi må begynde med respekt, og med tiden kan det så være, at vi måske, og kun måske, kommer til at forstå hinanden,« siger David A. Lipper.

Det andet kodeord er mod, fortæller rabbineren.

»Vi bliver nødt til at være modige nok til at samles og realisere vores fælles vision om et mere trygt samfund. Vi ved jo af gode grunde ikke, hvad vi kan forvente af hinanden, før vi mødes og sidder rundt om bordet,« siger David A. Lipper.

Udfordringerne er stadig store, fortæller dr. Surinder Bhardwaj, der til daglig er professor på Kent State University. Han er hindu og tydeligvis blandt de ældste i foreningen.

Mangfoldigheden

»Vi har forskellige baggrunde og erfaringer. Nogle familier kom til landet for 200 år siden. Indtil 1965 var her faktisk næsten udelukkende kristne europæere. Siden begyndelsen af 1970'erne kom flere og flere ikke-europæere og ikke-kristne. Resultatet er, at vi i dag har en meget mere rig og forskelligartet kultur,« siger dr. Bhardwaj.

Han siger, at udfordringen i Akron er den samme som i ethvert andet samfund: At udnytte de ressourcer, som udviklingen skaber for herigennem at give næste generation bedre muligheder.

Måske har amerikanerne med deres helt specielle historie lettere ved at gøre gavn af udviklingen.

Omvendt kan det jo sagtens være, at det faktisk blot kræver gensidig respekt og en smule mandsmod at holde mosaikken sammen og få den til at glimte.

Opskriften er hermed videregivet.

Af Kasper Elbjørn Senest opdaterede: 24 April 2009, 21:56

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Kommentér

Comment form is Gravatar and coComment enabled.