R=SF den 7. juni

Valget til Europa-parlamentet handler om, hvilken retning EU skal gå i fremtiden. Socialisterne vil have regler og mure mellem medlemslandende. De borgerligt-liberale partier ønsker, at EU skal koncentrere sig om at løse Europas fælles problemer. Det er det, EU gør bedst.

Alligevel forstår jeg godt, hvis vælgere, der normalt stemmer på De Radikale, og som tror på frihed, markedsreformer og frihandel, er i tvivl om, hvem de skal stemme på.

Hvis du sætter kryds ved Det Radikale Venstre den 7. juni, så går din stemme nemlig til socialisterne. De Radikale har nemlig indgåetvalgforbund med Socialistisk Folkeparti. De Radikale fik selvfølgelig tilbuddet om at komme i valgforbund med Venstre, men ville hellere i valgforbund med socialisterne. Jeg er faktisk rigtig ked af, at de valgte socialisterne frem for Venstre.Venstre og De Radikale sidder i den samme gruppe i Europa-Parlamentet - den liberale gruppe - og vores partier kæmper normalt for de samme sager i EU, ligesom vi deler begejstringen for EU. Men desværre er en stemme på Det Radikale Venstre den 7. juni en stemme på Margrethe Auken og SF.

Af Kasper Elbjørn Senest opdaterede: 26 May 2009, 13:58

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Kommentér

Comment form is Gravatar and coComment enabled.