Småhedsvanvidet

 

Da jeg for nylig skrev i DAGBLADET/ Frederiksborg Amts Avis, at Danmark havde de forkerte undtagelser, havde jeg egentlig forventet, at jubelentusiasterne havde beskyldt mig for fanefl ugt, fordi jeg er medlem af Venstre, der er kendt for at støtte det europæiske samarbejde i EU fuldt og helt. Men måske findes jubelentusiasterne slet ikke, mere eller også har de ligesom mig et mere nuanceret syn på EU end tidligere. I hvert fald viste den efterfølgende debat, at EU-modstanderne slet ikke har rykket sig med tiden.

Rygmarvsreaktionen er de samme sure, reaktionære udfald om, at vi ikke har nogen indfl ydelse, som vi har hørt på, siden vi blev medlem.

Bjørn Atlar spurgte mig således, om jeg virkelig troede, at de store lande ville høre på os, hvis vi blev fuldt medlem af EU igen? Svaret er ja. Hvis vi sætter en fremadrettet dagsorden, der harmonerer med EU's oprindelige formål om at skabe frihed og sammenhængskraft blandt medlemslandene, så er jeg sikker på, at vi får magt, som vi har agt. Problemet er i dag, at ingen har en vision for det europæiske samarbejde. Derfor overlades initiativet til bureaukraterne herunder Kommissionen, som blander sig i alt muligt og umuligt, som medlemslandene bedre tager sig af, imens modstanderne blot kritiserer.

Fri bevægelighed Atlar skriver, at det netop er den frie bevægelighed, der er skyld i, at vi får for mange tilsætningsstoffer i vores mad. Jeg er enig i, at det økologiske ømærke på poserne er vildledende, fordi økologiske æbler fra EU kan være sprøjtet med kobber, som af miljømæssige årsager ikke er tilladt i Danmark. Ligesom der kan være nitrit i udenlandsk økokød. EU's ømærke er defi nitionen på økologi, men alle producenter har mulighed for at uddybe deres produkt på emballagen, og næste gang Atlar køber ind, vil jeg anbefale ham at tage ansvar for sit eget liv og læse emballagen. Jeg er glad for valgfriheden. Jeg køber som regel økologisk, men jeg vil gerne have muligheden for også at købe billigt.

Den Indre Marked har ved at fjerne handelshindringer skabt billigere produkter og større produktudbud.

Det gavner europæerne, og det skaber konkurrence og billigere priser. Det er så at sige EU-samarbejde, når det er bedst.

Atlar lider af det, en tidligere udenrigsminister, Laust Moltesen ( V), kaldte småhedsvanvid, der kan betegnes som en næsten sygelig besættelse af forestillingen om egen lidenhed.

Hvis vi alle gjorde det, ville vores selvstændighed - som Atlar er så bekymret for - først blive truet.

Af Kasper Elbjørn Senest opdaterede: 5 March 2009, 17:45

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Kommentér

Comment form is Gravatar and coComment enabled.