Støtte til Taiwan

DANSK Folkepartis Pia Kjærsgaard ramte plet i sin replik til den kinesiske ambassaderåd 17/9. Kort og kontant forklarede hun, hvorfor vi bør stå skulder ved skulder med befolkningen i Taiwan. Hun er heldigvis ikke helt alene med sit synspunkt.

Allerede i april 2001 sagde præsident George W. Bush på tv-stationen ABC’s Good Morning America, at USA skulle gøre »whatever it took« for at hjælpe Taiwan med at forsvare sig over for Kina. Hermed signalerede han klart og tydeligt, at USA ville fortsætte sin militære støtte til Taiwan i hans embedsperiode.

Dengang var der flere, der mente, at den nye præsident havde talt over sig, men det havde han ikke. Allerede i sin første udenrigspolitiske tale, der blev holdt i Ronald Reagan-biblioteket under valgkampen i 1999, sagde han: »Vi benægter ikke, at der findes ét Kina. Men vi benægter Beijings ret til at tvinge sit regime ned over et frit folk. Som jeg har sagt før, vi vil hjælpe Taiwan med at forsvare sig selv.«

Selvom tale er guld, kan guld ikke alene hjælpe det lille land, der er lidt mindre end Jylland og Sjælland tilsammen. Den politiske støtte til Taiwan skal naturligvis bakkes op af konkrete initiativer, der viser det kinesiske regime, at vi mener det, når vi siger, at Taiwans befolkning har krav på sin frihed og skal indlemmes i det internationale samfund.

Kina på rette spor

Jeg hører til dem, der tror, at Kina er på rette spor på trods af Amnesty Internationals rapporter om, at menneskerettighedsbeskyttelsen ikke er blevet væsentligt forbedret de seneste år. Titusinder af mennesker holdes fortsat tilbage og er i konstant fare for at blive udsat for tortur eller anden form for mishandling.

Men den aktive handelspolitik, som Kina påbegyndte i 1990’erne og de økonomiske reformer generelt har skabt vækst og velstand, hvilket med tiden vil skabe en middelklasse, der vil forlange stadig flere rettigheder.

En stærk og stor middelklasse kan næppe tromles ned af tankvogne på den Himmelske Freds Plads, men tværtimod sikre flere juridiske reformer og måske endda ende med at blive garanten for Kinas demokratiske naboer.

Vi kan hjælpe menneskerettighedsforkæmpere ved at supplere handelspolitikken med krav til det socialistiske regime. Kina skal vide, at den frie verden ikke vil acceptere nogen form for krænkelser af den kinesiske befolkning, ligesom vi bestemt heller ikke vil acceptere, at regimet krænker sine demokratiske naboers suverænitet. Hvad enten det er direkte eller indirekte. Økonomisk eller militært.

Kan ikke stå alene

En anerkendelse af Taiwan kan derfor ikke stå alene. Anerkendelsen bør følges op af en aktiv udenrigspolitisk linje over for Beijing, et militært samarbejde mellem Taiwan og NATO, samt en indlemmelse i missilskjoldssamarbejdet.

Andre asiatiske demokratier, der lever op til kriterier svarende til NATOs optagelseskriterier, bør tilbydes samme aftale.

Hvis det er sandt, at Dansk Folkeparti ønsker at tage det første spadestik ved at arbejde for, at Taiwan anerkendes som fuldgyldigt medlem af det internationale samfund, tjener det partiet til ære. Udenrigsminister Per Stig Møller (K) bør lytte til partiet i denne konkrete sag. Det vil tjene hans eftermæle til ære.

Af Kasper Elbjørn Senest opdaterede: 5 March 2009, 17:18

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Kommentér

Comment form is Gravatar and coComment enabled.