Uretfærdig behandling af Israel

EU-kommissionensundersøgelse af europæernes holdning til befrielsen af Irak afslørede en enorm uvidenhed om Israel. Undersøgelsen viste, at europæerne i løbet af de sidste tre år fuldstændig har glemt, at Israel til forveksling minder om en europæisk stat.

59 procent af europæerne mener, at Israel er verdensfredens største fjende. I Danmark mener hele 64 procent, at Israel er en trussel mod verdensfreden.

Det italienske formandskab for EU med udenrigsminister Franco Frattini i spidsen afviste lige netop den del af undersøgelsen, der omhandlede Israel, med, at resultatet var fremkommet ved misledende spørgsmål og derfor ikke afspejlede den officielle holdning i EU, der tidligere er blevet klart tilkendegivet ikke mindst under dansk og italiensk formandskab.

På sin vis kan Italiens udenrigsminister have ret, men resultatet af undersøgelsen er så alvorligt, at undersøgelsen ikke bare bør afvises.

Undersøgelsen tegner således et billede af Israel, der er totalt forvrænget. Et billede, der kun kan ændres gennem oplysning.

Israel er det eneste demokrati i Mellemøsten. Modsat alle de andre lande i Mellemøsten så har den israelske befolkning en mulighed for at fravælge den til enhver tid siddende regering.

Israelerne harda også i endnu højere grad end os danskere benyttet sig af denne mulighed i tidens løb. Når israelerne har ønsket og turdet tro på fred med deres nabolande, har de valgt ledere som Yitzak Rabin og Ehud Barak.

Omvendt så har israelerne fravalgt ledere som Rabin og Barak, når de har været bange og opgivende over for troen på fred med araberne. Problemet for tiden er, at kritikken af den siddende regering forstummer, når der skal formuleres et alternativ. Premierminister Ariel Sharon kritiseres ofte for, at han ikke lever op til sine valgløfter, og at han regerer i den forkerte retning, men ingen kommer med et alternativ til Sharons politik.

Der er simpelthen intet alternativ, så længe arabernes terror fortsætter.

I disse dage rejser unge israelske studerende rundt i Europa for at fortælle om det Israel, som minder så meget om det skandinaviske samfund.

Om det andet Israel, der er blevet helt glemt i mediernes billede af Israel. Det er organisationen Israel at Heart, der har sendt israelske unge ud i verden for at fortælle om det Israel, vi ikke hører om mere.

De fortæller, at de spiller musik, går på cafeer, diskoteker og restauranter samt studerer og arbejder, ligesom danskerne.

De fortæller, at deres liv til forveksling minder om studerendes liv i Danmark, Skandinavien og resten af Europa. Dog med én undtagelse: den evige trussel om terror.

De beder ikke om medlidenhed, men blot om en vis forståelse.

Det er initiativer som dette, der kan være med til at dæmme op for det forvrængede billede af Israel, der efterhånden tegnes i næsten alle europæiske medier.

Ligesom europæernes opbakning til krigen mod terror falder, så falder euro-pæernes opbakning og forståelse for de prøvelser, som israelerne i langt højere grad lever med hver dag. Få europæere har oplevet terroren på egen krop.

Vi ved ikke, hvad det vil sige, når terroren rammer caféen rundt om hjørnet, den nærmeste skole eller en skolebus. Europa ved ganske enkelt ikke, hvad terror er. Det er forskellen på Europa og USA - og på Europa og Israel. Det er det, undersøgelsen afspejler.

Vejen til fred i Mellemøsten gennem Israel. Derfor bør vi give israelerne en chance.

Af Kasper Elbjørn Senest opdaterede: 1 February 2011, 14:22

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Kommentér

Comment form is Gravatar and coComment enabled.