Vi skal styrke fællesmarkedet

EU’s fælles marked er det bedste eksempel på, hvad Danmark og de andre EU-medlemsstater kan udrette, når vi står sammen, og bruger det europæiske samarbejde til noget fornuftigt.

 

Det frie fællesmarked har medført, at 70 pct. af dansk eksport går til de europæiske lande. Det er naturligvis ikke noget mål i sig selv at sælge danske varer til Europa, men fællesmarkedet i EU har gjort det lettere at eksportere danske varer til de andre lande i EU. Det ses ikke mindst på eksporten til Østeuropa. Siden de østrueopæiske lande blev optaget i EU - efter det succesfulde EU-topmøde i København i 2002 - har Danmark fordoblet sin eksport til østlandene. Derudover har de gode konkurrencevilkår holdt priserne nede, ligesom udvalget af varer i butikkerne er blevet større og bedre. I dag er der ikke konkurrenceforvridende skatter og afgifter på varer fra andre lande. Markedet er frit, og vi kan købe lige hvad vi har lyst til.

 

Dagligt kan man læse, at socialisterne ønsker et ”social Europa”. Socialisterne vil have, at EU skal bestemme, hvordan vi indretter vores velfærdssamfund. Det er ikke den vej, jeg ønsker, at EU skal gå. EU skal styrke og udbygge fællesmarkedet ved fortsat at rive mure ned mellem markeder og mennesker og fokusere på de proble­mer, vi kun kan løse i fællesskab.

 

Målet er fred, frihed og frihandel i hele verden, men EU kan gå forrest, hvis vi vil. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvem man stemmer på til Europa-parlamentsvalget den 7. juni.

Af Kasper Elbjørn Senest opdaterede: 9 May 2009, 07:15

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Kommentér

Comment form is Gravatar and coComment enabled.