Blog (Tag: chirtoac)

Twitter-revolutionen i Moldova

Du kender ham sikkert ikke, men noget tyder på, at Dorin Chirtoac er en af de politikere, der i fremtiden kan komme til at stå side om side med de helt store frihedskæmpere fra 1989, som Václav Havel, digteren, der udfordrede det socialistiske styre i Tjekkoslovakiet, og Lech Walesa, manden bag de frie, ikke-kommunistiske fagforeninger i Polen, der sejrede over systemet, samt Litauens Vytautas Landsbergis, der førte an i kampen mod Sovjetunionen i de baltiske lande.

Ligesom fløjlsrevolutionerne 1989-1991 var drevet af adgangen til viden om, hvordan Vesten var blevet et frit og rigt samfund med respekt for menneskerettighederne, imens de socialistiske diktaturstater i Østeuropa blev holdt i et jerngreb af frygt og fattigdom, blev den ny teknologi omdrejningspunktet for Chirtoacs modstand mod kommunisterne i Moldova i påsken.

Dorin Chirtoac blev født 9. august 1978 i Moldovas hovedstad Chisinau under den sovjetiske besættelse, der varede 1940-1991. Han er i dag borgmester i Chisinau og næstformand i Moldovas liberale parti. Det kan man læse på hans facebook-profil. Ved kommunalvalget i 2007 besejrede han kommunisterne og dannede en anti-kommunistisk koalition, og efter parlamentsvalget lige før påske ledte han kampen mod kommunisterne i landet, der ligger mellem Rumænien og Ukraine.

Til at begynde med så det ellers ud til, at parlamentsvalget ville forløbe fredeligt. Søndag den 5. april kunne 2,5 millioner registrerede vælgere gå til stemmeurnerne for at vælge Moldovas 101 parlamentsmedlemmer. Valget er vigtigt, fordi der efterfølgende skal vælges en præsident. Præsidenten vælges af de nye parlamentsmedlemmer. Flere internationale organisationer, herunder en delegation fra Europa-Parlamentet, betegnede parlamentsvalget som velorganiseret til trods for en »række væsentlige proceduremæssige mangler«. Det estiske medlem af Europa-Parlamentet, Marianne Mikko, bemærkede endog »reelle forbedringer« i sammenligning med parlamentsvalget i 2005.

Men ved optællingen af stemmerne gik det alligevel galt. Moldovas pro-vestlige oppositionspartierne påstår således, at man manipulerede med det kommunistiske partis valglister, da det stod klart, at kommunisterne stod til at tabe valget. Oppositionen støttes af den danske organisation Silba, Support Initiative for Liberty and Democracy in the Baltic Area and Eastern Europe, som fik forbud mod at lave en exitpoll på selve valgdagen.

Valgsvindlen udløste store protester, og internationale nyhedsbureauer anslog, at mindst 10.000 demonstranter var på gaderne for at protestere og vise deres utilfredshed med kommunistpartiet. Sloganet lød: "Refuz. Rezist. Sunt anticomunist!" - "Afvis. Gør modstand. Vi er anti-kommunister!"

Mange medier spekulerede over, hvordan så mange mennesker kunne samles på samme sted på så kort tid. Årsagen er al den ny teknologi, som ikke kan stoppes via landegrænser, og derfor også findes i Moldova. Ved hjælp af korte tekstbeskeder, billeder og små film der blev sendt via mobiltelefoner og andre enheder. Andre unge demonstranter blev hjulpet af Twitter-beskeder og GPS, som fortalte, hvor præcis man skulle henvende sig, og hvordan man kom dertil. I de seneste dage er opstanden derfor meget illustrativt blevet kaldt Twitter-revolutionen.

Man kan næsten ikke undgå at huske på, hvordan den sidste sovjetiske leder, Mikhail Gorbatjov, fandt ud af, at han var blevet afsat af gammelkommunister tilbage i august 1991, da Sovjetunionen sang på sidste vers.

Efter kuppet fortalte han, at han fra sin husarrest havde hørt om kuppet via den engelske radiostation BBC, som ellers var forbudt i det rædselsimperium, han stod i spidsen for. Den teknologiske udvikling skabt af kapitalismen i Vesten hjalp ham med at forstå, hvad der var sket, ligesom den frie verden til sidst vandt Den Kolde krig, da Sovjetunionen brød sammen få måneder senere.

Søndag den 12. april i år samledes demonstranterne endnu engang på Chisinaus centrale plads. Denne gang for at høre oppositionslederen Dorin Chirtoac tale. Han sagde klart og tydeligt, at især Moldovas ungdom havde afvist kommunismen, fordi de forstår »at deres fremtid er blevet stjålet.« Moldova er det fattigste land i Europa, hvorfor der bestemt er noget om snakken, men til gengæld var der ikke mange unge mennesker blandt demonstranterne denne gang. Dem der var samlet i søndags var snarere i 40erne og 50erne og har formentlig ikke en Twitter- eller facebook-profil. Ifølge rygterne skyldes det, at staten har tvunget de unge studerende til at underskrive et dokument, der forhindrer dem i at deltage i offentlige møder.

Men er frihedsrevolutionen i Moldova så slut dér? Nej, ingen stat kan i dag stoppe frihedens march. Læren fra frihedsrevolutionerne de sidste 20 år er, at kapitalismen og det frie marked er menneskets bedste ven. Det frie marked skaber ikke frihedsrevolutioner, men især på grund af den teknologiske udvikling, som opstår fordi teknologien er med til at skabe vækst og velstand, er markedet med til at understøtte den frihed, som vi er så vant til i Vesten, men som andre mennesker misunder os.

Stater kan i dag ikke profitere af den teknologiske udvikling uden at acceptere en vis åbenhed og dermed bliver det sværere og sværere for et politisk diktatur at overleve.

Derfor var det også korrekt, da tidligere statsminister Poul Schlüter (K) engang sagde, at det kapitalistiske system er det eneste, der er "ægte følsomt over for menneskers behov for ændringer til det bedre".

Der masser af håb for Moldova og Europas næste frihedshelt, Dorin Chirtoac, uanset udfaldet af valget.

Af Kasper Elbjørn

Nyheder fra Venstre