Her er fem hædersmænd. De havde ansvaret for det offentlige forbrug i tre forunderlige år 1988, 1989 og 1990.
Palle Simonsen (K) (finansminister 1984-1989)
Knud Enggaard (V) (økonomiminister 1987-1988)
Thor Pedersen (V) (indenrigsminister 1987-1993)
Niels Helveg Petersen (R) (økonomiminister 1988-1990)
Henning Dyremose (K) (finansminister 1989-1993)
Vi hører igen og igen, at regeringens bebudede nulvækst i det offentlige forbrug er umulig at gennemføre.
Man begynder næsten at tro på det, når man ser, hvordan den offentlige vækst udviklede sig i andet kvartal, som er de seneste tal, vi har.
Stik imod regeringens målsætning om nulvækst i 2010 steg det offentlige forbrug med hele 2,7 procent i andet halvår 2010 i forhold til 1. halvår 2009.
Men nulvækst kan sagtens lade sig gøre, hvis man vil.
Over treårsperioden 1988-90, hvor Simonsen, Enggaard, Thor, Helveg og Dyremose regerede i henholdsvis finans-, indenrigs-, og økonomiministeriet blev der samlet gennemført minusvækst i det offentlige forbrug svarende til en gennemsnitlig minusvækst på -½ procent om året, viser beregninger fra tænketanken CEPOS.
Og det var faktisk ikke første gang, at statsminister Poul Schlüters ministre fik styr på det offentlige forbrug.
I 1984 var der minusvækst på hele -1,6 procent.
Dengang var det ikke kontroversielt at spare lidt efter i nogle år at have brugt alt for mange penge. Som jeg skrev forleden, skammede mange danskere sig ligefrem over, at vi dengang havde levet over evne i en periode.
Nulvækst er altså ikke mere ambitiøst, end det er muligt at gennemføre.
Hvis den nuværende finansminister, økonomiminister og indenrigsminister var ligeså ambitiøse som deres forgængere og gennemførte minusvækst i det offentlige forbrug på - ½ procent årligt i perioden 2011-2013, ville det give budgetforbedringer på 7½ mia. kr.
Lægges det til VK-regeringens genopretningspakke så er der finanspolitisk holdbarhed.
Og så kan I faktisk beholde den der efterløn. Jeg tror nemlig ikke på, at der ligefrem kommer et folkekrav for at fjerne den…