Blog (Tag: frattini)

Kvinde dødsdømt for utroskab får støtte fra Danmark

Dødsdommen over den 43-årige iranske kvinde, Sakineh Mohammadi Ashtiani, som jeg skrev om tilbage i september, er suspenderet. Hun er dømt til døden på grund af utroskab og de fleste internationale medier forventer, at dødsdommen vil blive stadfæstet, men i stedet for at foregå ved stening, vil hun blive hængt.

Udenrigsminister Lene Espersen (K) tog i denne uge initiativ til sammen med sine nordiske kolleger at udsende en yderst kritisk erklæring om dødsdommen og det iranske styres overgreb på menneskerettighederne.

Det var på tide. Men bedre sent end aldrig.

Jeg håber, at vi bare et øjeblik kan se bort fra de ligegyldige diskussioner om næser, gamle breve og pseudo-skattesager, som vi har herhjemme.

Lad os hæve os over landsbyens gadekær og give udenrigsministeren den anerkendelse, hun fortjener for dette initiativ.

Norden, EU og resten af den frie verden kan naturligvis ikke bare se på, at en kvinde dømmes til døden på grund af utroskab. Ingen må være genstand for vilkårlig indblanding i private forhold, familie, hjem eller korrespondance, ej heller for angreb på ære og omdømme. Enhver har ret til lovens beskyttelse mod sådan indblanding eller angreb.

Det står faktisk artikel 12 i FNs Verdenserklæring om Menneskerettighederne.

Tiden rinder ud for Ashtiani
Tiden er ved at rinde ud for Sakineh Mohammadi Ashtiani, og for nogle uger siden kom et hjerteskærende opfordring fra Ashtianis søn, Sajad Ghaderzadeh, til den frie verden.

Han skrev i et åbent brev til EU’s stats- og regeringschefer:

»Måske burde jeg ikke skrive et brev til 27 europæiske og vestlige lande, men hvad kan jeg gøre? Jeg har intet andet håb, men jer, mine venner. Jeg har ikke flere tårer at græde med. Det eneste jeg har tilbage, er en klump i halsen. Jeg håber blot, at Gud hjælper mig at skrive dette brev. Jeg har mistet min far, og nu vil staten tage vores mor fra mig og min søster for en forbrydelse, hun ikke har begået «.

Den 10.oktober fulgte han op på brevet ved at give et interview om sagen til to tyske journalister. Det iranske præstestyre var ikke sent til at reagere. Under interviewet blev både Sajad Ghaderzadeh og de to journalister anholdt.

Han er siden blevet nægtet adgang til advokat, og har ikke mulighed for at kommunikere med omverden.

Et levn fra en anden tid
Sagen om Sakineh Mohammadi Ashtiani har stort set ikke været beskrevet i de danske medier, men rundt omkring i verden er det efterhånden en kendt sag.

I andre lande har man heldigvis været langt mere opmærksom på hendes tragiske situation, bruddet på Menneskerettighederne og den dybe uretfærdighed, der ligger bag dødsdommen.

Som jeg tidligere har beskrevet, var den fremragende franske udenrigsminister Bernard Kouchner den første, der havde mod til at sige fra overfor præstestyret.

Kouchner sagde på linje med de nordiske udenrigsministre, at dødsdommen var et brud på Menneskerettighederne, og skrev i et brev til sine EU-kollegaer, at dødsdommen var »et levn fra en anden tid«.

Grundlæggende menneskelig værdighed
Det fik Europa-parlamentet til enstemmigt at vedtage en resolution, der fordømte dødsdommen, og så rullede bolden.

»Storbritannien vil ikke glemme fru Ashtianis sag, og fordømmelsen af menneskerettighedssituationen i Iran vil heller ikke blive mindre med tiden. Vi vil fortsætte med at opfordre Iran til at opfylde sine internationale forpligtelser «, sagde William Hague, den nye britiske udenrigsminister, til avisen, The Times.

Italiens udenrigsminister Franco Frattini kaldte dødsdommen et budskab til det internationale samfund og Tysklands udenrigsminister fulgte trop. »Det er ikke et spørgsmål om religion, men om grundlæggende menneskelig værdighed«, sagde Guido Westerwelle.

Mere præcist kan det ikke siges.

Dermed havde de mest betydningsfulde europæiske udenrigsministre taget afstand fra krænkelserne af Menneskerettighederne i Iran. De havde taget ansvar, og de havde set ondskaben i øjnene.

Målet må være total frifindelse
Efter Kouchers brev og udmeldingerne fra de store EU-lande, udsendte det iranske præstestyre en erklæring, hvori de skrev, at udlandet skal holde op med at gøre dommen over Sakineh Mohammadi Ashtiani til et spørgsmål om Menneskerettigheder.

En lignende udtalelse er kommet fra den iranske ambassade i Danmark efter brevet fra de nordiske udenrigsministre.

Irans Islamiske Republik fastholder, at en sådan opmærksomhed i forhold til en person, hvis sag pågår ved domstolene i overensstemmelse med landets love kun har meget lidt at gøre med bekymringer over menneskerettighederne. Formålet er først og fremmest at nedgøre det islamiske lovsystem, hedder det i en erklæring, som ambassaden har sendt til Berlingske Tidende.

Det internationale pres er uden tvivl årsagen til, at den højesteret omstødte dødsdommen over Ashtiani fra stening til hængning.

Målet må være total frifindelse af Ashtiani og amnesti til hendes familie.

EU må stå sammen overfor Iran
Det kræver, at hele EU står sammen. Ungarn og Polen, der har de to kommende EU-formandskab før Danmarks i første halvår 2012, kunne sammen Danmark spille en aktiv rolle i heri. Udenrigsministeren har allerede bevist at hun er god til at få folk til at samarbejde.

Men det stopper ikke der.

Vi skal fremadrettet konsekvent påpege selv de mindste krænkelser af Menneskerettighederne i Iran. Vi skal i ord og i handling støtte menneskerettighedsforkæmperne i Iran. Vi kan ikke blive ved at gemme os bag handelssanktioner og økonomiske sanktioner.

Vi må sige fra - også selvom det koster.

Det nytter.

Af Kasper Elbjørn

Uretfærdig behandling af Israel

EU-kommissionensundersøgelse af europæernes holdning til befrielsen af Irak afslørede en enorm uvidenhed om Israel. Undersøgelsen viste, at europæerne i løbet af de sidste tre år fuldstændig har glemt, at Israel til forveksling minder om en europæisk stat.

59 procent af europæerne mener, at Israel er verdensfredens største fjende. I Danmark mener hele 64 procent, at Israel er en trussel mod verdensfreden.

Det italienske formandskab for EU med udenrigsminister Franco Frattini i spidsen afviste lige netop den del af undersøgelsen, der omhandlede Israel, med, at resultatet var fremkommet ved misledende spørgsmål og derfor ikke afspejlede den officielle holdning i EU, der tidligere er blevet klart tilkendegivet ikke mindst under dansk og italiensk formandskab.

På sin vis kan Italiens udenrigsminister have ret, men resultatet af undersøgelsen er så alvorligt, at undersøgelsen ikke bare bør afvises.

Undersøgelsen tegner således et billede af Israel, der er totalt forvrænget. Et billede, der kun kan ændres gennem oplysning.

Israel er det eneste demokrati i Mellemøsten. Modsat alle de andre lande i Mellemøsten så har den israelske befolkning en mulighed for at fravælge den til enhver tid siddende regering.

Israelerne harda også i endnu højere grad end os danskere benyttet sig af denne mulighed i tidens løb. Når israelerne har ønsket og turdet tro på fred med deres nabolande, har de valgt ledere som Yitzak Rabin og Ehud Barak.

Omvendt så har israelerne fravalgt ledere som Rabin og Barak, når de har været bange og opgivende over for troen på fred med araberne. Problemet for tiden er, at kritikken af den siddende regering forstummer, når der skal formuleres et alternativ. Premierminister Ariel Sharon kritiseres ofte for, at han ikke lever op til sine valgløfter, og at han regerer i den forkerte retning, men ingen kommer med et alternativ til Sharons politik.

Der er simpelthen intet alternativ, så længe arabernes terror fortsætter.

I disse dage rejser unge israelske studerende rundt i Europa for at fortælle om det Israel, som minder så meget om det skandinaviske samfund.

Om det andet Israel, der er blevet helt glemt i mediernes billede af Israel. Det er organisationen Israel at Heart, der har sendt israelske unge ud i verden for at fortælle om det Israel, vi ikke hører om mere.

De fortæller, at de spiller musik, går på cafeer, diskoteker og restauranter samt studerer og arbejder, ligesom danskerne.

De fortæller, at deres liv til forveksling minder om studerendes liv i Danmark, Skandinavien og resten af Europa. Dog med én undtagelse: den evige trussel om terror.

De beder ikke om medlidenhed, men blot om en vis forståelse.

Det er initiativer som dette, der kan være med til at dæmme op for det forvrængede billede af Israel, der efterhånden tegnes i næsten alle europæiske medier.

Ligesom europæernes opbakning til krigen mod terror falder, så falder euro-pæernes opbakning og forståelse for de prøvelser, som israelerne i langt højere grad lever med hver dag. Få europæere har oplevet terroren på egen krop.

Vi ved ikke, hvad det vil sige, når terroren rammer caféen rundt om hjørnet, den nærmeste skole eller en skolebus. Europa ved ganske enkelt ikke, hvad terror er. Det er forskellen på Europa og USA - og på Europa og Israel. Det er det, undersøgelsen afspejler.

Vejen til fred i Mellemøsten gennem Israel. Derfor bør vi give israelerne en chance.

Af Kasper Elbjørn