Blog (Tag: g7)

Forudsigelig støtte til Obama

 

Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt sagde under et besøg i USA, at hun varmt støtter Demokraternes præsidentkandidat Barack Obama. Det var næppe den helt store overraskelse, men alligevel stor nok til, at historien kunne bringes i Berlingske Tidende.

Thorning-Schmidt oplyste også til avisen, at hun forventer, at statsminister Anders Fogh Rasmussen vil fortsætte det nære forhold til USA med Obama som præsident. Det skulle næppe være det store problem, da Venstres søsterparti i USA faktisk er Demokraterne. Og som bekendt er statsministeren fra partiet Venstre. Republikanernes søsterparti i Danmark er De Konservative. Det efterlader Socialdemokraterne helt alene. Der er simpelthen ingen socialdemokrater i USA. Om det siger noget om danskerne eller amerikanerne, må læserne selv vurdere.

Thorning-Schmidt pegede på tre forhold, der fik hende til at anbefale Obama. Det ene var udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Derudover pegede hun på klimapolitikken samt på en løsning af den finansielle krise. Når det giver anledning til forundring, er det fordi Republikanernes præsidentkandidat John McCain på netop disse tre områder har en langt mere fordelagtig politik for Danmark.

Demokraterne har tradition for at være mere protektionistiske i handelspolitikken end Republikanerne. Mere protektionisme vil skade USAs samhandel med resten af verden, og da USA - udover EU og Norge - er Danmarks vigtigste eksportmarked, ville mere protektionisme ramme dansk økonomi hårdt. Jeg medgiver gerne, at præsident Bill Clinton er undtagelsen, der bekræfter reglen, men Obama var meget klar i mælet om sit syn på frihandel under primærvalgkampen mod Hillary Clinton. Det gik især ud over NAFTA - det amerikanske frihandelsområde mellem Canada, USA og Mexico - som han påstod havde kostet amerikanske arbejdspladser, hvorfor han ønskede at genforhandle aftalen.

Øget frihandel kan bestemt koste arbejdspladser på kort sigt, men på lang sigt skaber frihandel økonomisk vækst og dermed arbejdspladser. Det kunne Thorning-Schmidt måske fortælle til Obama. Hun er tidligere EU-parlamentariker og ved, at frihandlen inden for EU har været yderst fordelagtig for medlemslandene. Verden har ikke brug for forskrækket protektionisme i disse tider. Hvis vi overhovedet skal håbe på, at WTO-forhandlingerne bliver bragt til ende, har vi brug for en forhandlingsvenlig amerikansk regering. Især Sydeuropa er skyld i, at alle har opgivet EU. USA er reelt det sidste håb, hvis der skal indgås en aftale.

Thorning-Schmidt fremhæver forsvars- og sikkerhedspolitikken som hoved­årsag til, at hun støtter Obama, men det var McCain, der ene mand forlangte flere tropper til Irak. Da præsident George W. Bush endelig indså, at daværende forsvarsminister Donald Rumsfeld tog fejl og McCain havde ret, gik Obama mod præsidentens forslag om flere tropper. Når vi i dag kan se en ende på borgerkrigen i Irak, er det altså McCains fortjeneste.

Når det gælder Iran, har Obama indirekte sagt, at han støtter EUs mislykkede forsøg på at forhandle med Iran. McCain har sagt, at forhandlinger med Iran er udelukket. Ingen har dog udelukket at vælte præstestyret med magt, hvorfor de to kandidater ikke ser helt forskelligt på den iranske atomtrussel. Det samme gælder Rusland. Efter krigen mod Georgien sagde McCain, at han ville udelukke Rusland fra gruppen af verdens førende industrialiserede nationer, G7, og hans udtalelse blev fulgt op af Obamas fordømmelse af Rusland.

McCain og Obama er heller ikke så uenige om klimapolitikken. McCain betonede især behovet for energi­uafhængighed, da han fremlagde sin energiplan hos danske Vestas, og begge er tilhængere af et loft for udslip af drivhusgasser.

Begge kandidater har haft svært ved konkret at pege på, hvad de vil gøre ved finanskrisen. Ingen af dem er vilde med finansminister Henry M. Paulsons plan, og det er der god grund til. Det er svært at forsvare, hvorfor staten skal bruge borgernes penge på at redde virksomheder - herunder banker - der går ned på grund af kortsigtede økonomiske dispositioner og misbrug af særregler pålagt af den stat, der nu redder dem. Planen vil redde de store og de rige, og dermed skabe en vis stabilitet, men kernen i krisen er problemerne i ejendomsmarkedet. Det var her, problemerne begyndte, og det er her, krisen kan sluttes. Det er en smule løjerligt, at Thorning-Schmidt støtter Paulsons plan, ligesom det står uklart, hvorfor hun er så begejstret for Obamas finanspolitik. Gælden er vokset i takt med, at velfærdsudgifterne er eksploderet under præsident Bush, og USA har ikke brug for at spendere flere penge på velfærd, som Obama har foreslået. De har snarere brug for det udgiftsstop, som McCain har talt om.

Jeg havde haft respekt for Helle Thorning-Schmidts udmelding, hvis hun havde fokuseret på eksempelvis Obamas ønske om at nationalisere sundhedsvæsenet.

Det lyder måske lidt som en forældet tanke fra det 20. århundrede, men forslaget harmonerer med Socialdemokraternes politik, og det vil formentlig hverken skade EU eller danskerne og dansk økonomi.

I stedet kom der en forudsigelig udmelding blottet for substans og med fokus på områder, hvor McCain enten er enig med Obama eller står stærkere end Obama.

Af Kasper Elbjørn