Blog (Tag: geldof)

Live Aid 25 år efter: Gjorde man en forskel?

I denne weekend er det 25 år siden, at Live Aid blev afholdt.

Live Aid var den største koncert nogensinde, og er i dag kun overgået af jubilæumskoncerten, Live 8, der blev afholdt for fem år siden i de otte lande, der er medlem af G8 samt Sydafrika.

Jeg glemmer aldrig den dag, men ser man tilbage på koncerten i dag, handler Live Aid historien om mere og andet end fantastisk musik.

Jeg tror, vi kan lære meget af initiativet, hvis vi stiller os selv spørgsmålet, om Live Aid gjorde en forskel?

Michael Buercks BBC dokumentar
Allerede i november 1984 tog de to engelske sangskrivere, Bob Geldof og Midge Ure, initiativ til at samle datidens mest kendte musikere for at indspille en julesang. Geldof havde set den forfærdelige BBC dokumentarfilm af journalisten Michael Buerck om hungersnøden i Etiopien, og besluttede at lave en hjælpesang, hvor hele overskuddet fra sangen skulle gå til de hungersramte i landet.

Når man, som jeg, nærmest levede for den musik, som kom fra London i de år, og var helt tryllebundet af den nye musikkanal, MTV, som jeg ellers kun kunne se, når jeg besøgte min moster, var det noget af en oplevelse at se musikvideoen til »Do They Know It’s Christmas?«.

Jeg kan stadig huske, jeg lå og kæmpede mod søvnen på en seng hos mine forældres venner, og ventede på, at DR skulle vise videoen. Jeg blev ikke skuffet. Begejstringen for en lille musiknørd på 10 år var stor, da musikvideoen gik i gang, og Poul Young sang de første strofer efterfulgt af Boy George, George Michael, Simon le Bon, Bono m.fl.

De var der alle sammen. Alle dem jeg kendte fra forsiden af mine LP’er og fra MTV.

United Support of Artists for Africa
Den amerikanske hjælpesang udkom den 25. marts 1985, og blev ligesom »Do They Know It’s Christmas« et kæmpe hit.

Mange tror stadig, at det var sangskriverne Michael Jackson og Lionel Richie, der tog initiativet til den amerikanske hjælpesang »We Are The World«. Men det var faktisk Kongen af Calypso, Harry Bellafonte, der henvendte sig til soulstjernen Lionel Richie og countrysangeren Kenny Rogers for at spørge om de ville medvirke på en velgørenhedssang, hvor alt overskud skulle doneres til en ny organisation kaldt United Support of Artists for Africa (USA for Africa).

Derefter blev Stevie Wonder kontaktet for at være med til at skrive sangen, ligesom Richie tog kontakt med Michael Jackson. Imidlertid havde Wonder ikke tid til at være med i skriveprocessen, og Richie og Jackson endte med at skrive sangen alene.

De to mega-sællerter blev fulgt op af koncertbegivenheden Live Aid, der begyndte lørdag den 13. juli kl. 12 i London og fortsatte i Philadelphia på den anden side af Atlanten resten af natten.

I en Grenada på den tyske autobahn
Hele den frie verden sad klistret til skærmen, da rockgruppen Status Quo åbnede den 16 timer lange koncert med deres »Rockin’ All Over the World« – ja, altså lige undtagen mig. Jeg var på vej hjem fra ferie, og sad på bagsædet med min søster i min fars Ford Grenada på den tyske autobahn, og måtte lytte til koncerten i radioen.

Først da koncerten blev udgivet på DVD 20 år senere fik jeg den spektakulære koncert at se.

Der er ingen tvivl om, at BBCs dokumentar program og Bob Geldofs reaktion fik flere end ellers til at fokusere på de tragiske tilstande i ikke mindst Etiopien.

Verden blev opmærksom. Det var godt. Det var det hele værd.

100 procent fejlmargin
Det er lidt mere usikkert om de mange penge, der blev indsamlet rent faktisk reddede mennesker.

De bistandsreligiøse vil naturligvis sige ja, men dem, der havde en aktiv rolle i Live Aid historien, er mere usikre.

Michael Buerk, der producerede dokumentaren om hungersnøden i Etiopien, skal angiveligt have sagt, at de penge, man rejste, reddede en til to millioner mennesker fra døden.

Daniel Wolf, der er producent af The Hunger Business, en række programmer om nødhjælp i Afrika på den britiske Channel 4, mener, at Buerks tal har »100 procent fejlmargin«.

I, der har set koncerten, kan huske, at Bob Geldof under et interview på Live Aid dagen, sagde: »Just give us the fucking money«. Den vestlige verden lyttede, og der blev samlet mange millioner ind, men i en artikel fra 2004, »What happend to the f***ing money«, skrev Wolf:

»Der var ingen, der talte dem, der fik noget at spise. Og ingen ved, hvad der skete med folk efter, de forlod lejrene, bortset fra, at de vendte tilbage til de vilkår, hvorfra de kom. Disse vilkår var ikke blot betinget af krigen, men Mengistus program for etnisk udrensning ved hjælp af “genbosættelse”, der blev finansieret, direkte og indirekte, ved at støtte operationen. Genbosættelsen førte til, at en halv million mennesker med magt blev flyttet fra den nordlige del af landet mod syd, hvilket angiveligt kostede omkring 100.000 menneskeliv.«

Oberst Mengistu var despoten, der styrtede Haile Selassie som Etiopiens hersker i 1974, og senere henrettede ham.

Mengistu kan meget vel være den største fan af Band Aid, USA for Africa og Live Aid. I hvert fald var han mere end villig til at udnytte Geldof og de mange, mange millioner han rejste til landet.

Mengistu brugte lommepengene – fordi han fik også traditionel ulandsbistand - til at forlænge sit røde terrorregime og krigen i landet med yderligere 6 år.

Forvirringen om hvad der skete med pengene fra hjælpesangene og Live Aid koncerten hører med til historien om Live Aid uanset hvor godt initiativet var, og hvor vigtigt det var, at den vestlige verden blev gjort opmærksom på hungersnøden.

Fire afrikanske forskere skrev i et notat vedrørende ulandshjælp fra 2005, at det at hjælpe Afrika er en nobel sag, men kampagnen har udviklet sig til totalteater – »de blinde leder de uvidende«.

Notatet var især en kritik af den tredobling af bistandshjælpen, der blev gennemført under den amerikanske Præsident George W. Bush. Deres forskning viste, at jo mere ulandshjælp, der kom til Afrika i perioden 1975-2000, des lavere levestandard.

Frihandel er vejen ud af fattigdom
Ulandshjælp kan give mennesker føde, medicin og andre fornødenheder, men det hjælper ikke nødvendigvis folk til at overleve på lang sigt. Ulandshjælp skaber ikke økonomiske incitamenter, der kan sikre en bæredygtig udvikling. Tværtimod forvrænger den ulandshjælp, som blev modtaget efter Live Aid koncerten, markedet til stor ugunst for de fattige.

Der er kun en vej frem, hvis vi vil hjælpe de fattige dele af Afrika, og det er en liberalisering af verdenshandlen.

En liberalisering af verdenshandlen vil give ulandene det økonomiske løft, der var hensigten med Live Aid.

Hvis Bob Geldof fremover vil stå i spidsen for en liberalisering af verdenshandlen og kæmpe for at afskaffe alle toldbarrierer, handelshindringer, statsstøtteordninger m.v. vil han for alvor vise sig at være ulandenes ven.

Af Kasper Elbjørn

Nyheder fra Venstre