Blog (Tag: grundloven)

Min Grundlovstale på Edelgave

Jeg har faktisk glædet mig til at holde grundlovstale i år fordi jeg mener, at vi skal bruge EU - og især Europa-parlamentet - som en platform - hvorfra vi kan styrke ånden i Grundloven på europæisk plan.

Jeg har nok det, som mange vil kalde et ekstremt syn på Grundloven. Måske vil nogen endda kalde mig ekstremist, når det gælder Grundloven. Jeg synes nemlig, at vi skal overholde Grundloven. Og her taler jeg ikke om ordene i Grundloven, men - netop - ånden i Grundloven.

Ånden i Grundloven er at beskytte borgerne mod staten.

Ånden i Grundloven er at sikre frihed og lige rettigheder for alle.

Grundloven er så at sige vores sikkerhed for, at de individuelle, borgerlige frihedsrettigheder altid vejer tungere end statslig, mellemstatslig eller overstatslig magt.

Jeg indrømmer gerne: Grundloven er ikke perfekt. I den danske Grundlov støder vi eksempelvis først på afsnittet om de individuelle, borgerlige frihedsrettigheder i Grundlovens paragraf 67. De står ikke i begyndelsen som de burde, men det er der faktisk en god grund til.

Når de ikke står i begyndelsen af teksten, er det fordi, at den grundlovsgivende forsamling slet ikke var særligt uenig om frihedsrettighederne. Det var ikke frihedsrettighederne, der skilte vandene i den grundlovsgivende forsamling.

Som blandt andre filosoffen Henrik Gade Jensen har påvist, så legaliserede Grundloven blot en udvikling, der havde været i gang i mange år under Enevælden - op gennem 1800-tallet.

Tag eksempelvis retten til at skrive og tale frit.

Der var ingen formel ret til at ytre sig i de sidste år under den sidste enevælde. Der var ingen formel ytringsfrihed. Det stod ikke skrevet nogen steder at man måtte ytre sig i tale og skrift. Men under Christian VIII var der faktisk ytringsfrihed.

Kongen havde godt nok forsøgt at påvirke folkeopinionen i anti-liberal retning, men han tabte slaget. Kongens forsøg på at vende udviklingen ved at kritisere de liberale, var endda med til at styrke de liberales kamp for ytringsfriheden. Man kan sige at Kongen tabte slaget om ytringsfriheden i ytringsfrihedens navn.

I dag ved vi, at det er de borgerlige frihedsrettigheder, der er grundstenen i vores samfund. Uden de borgerlige frihedsrettigheder, ytringsfriheden, foreningsfriheden, forsamlingsfriheden, og beskyttelsen af den private ejendomsret - ville vi ikke have det samfund, som vi har.

Men 1849 var på ingen måde en revolution eller omvæltning af det danske samfund, men snarere en historiske begivenhed i en kontinuerlig udvikling. Måske skal vi i virkeligheden være lykkelige over, at ånden i Grundloven levede videre efter Grundloven var blevet vedtaget?

Jeg synes, det fortæller noget om, at vi i Danmark deler nogle fælles værdier, som vi på tværs af partierne står vagt om. Vi behøver ikke engang skrive dem ned fordi de lever i os - og de overlever generation for generation, og vi er villige til at kæmpe for dem.

Derfor skal vi være fuldt og helt medlem af EU. Fordi vi skal bruge EU - og især Europa-parlamentet - som en platform – til at styrke ånden i Grundloven på europæisk plan, og det gør vi bedst uden undtagelser men med ihærdighed og begejstring for samarbejdet.

Det vil få de andre lande til at lytte til os. Tænk hvis der gik en dansker i Parlamentet og var begejstret for samarbejdet. Det ville få de andre lande til at lytte fordi det er de bestemt ikke vant til...

Og når de andre så igen begynder at lytte til os, kan vi begynde at kæmpe for , at de danske værdier om frihed og lige rettigheder bliver til europæiske værdier. Ikke med love og regler. Dem er der nok af. Men i ord og gerninger.
 
Vi skal i EU stå fast på, at alle skal kunne tænke, tale og tro, som de vil. Alle skal have ret til at efterstræbe lykke og forme sit eget liv. Vi skal kæmpe for lige rettigheder uanset køn, seksualitet, race eller religion. Og vi skal gøre det fordi vi har tradition for det.

Sådan er det ikke alle steder i verden, og sådan er det heller ikke alle steder i Europa. Europa har ikke altid valgt frihedens vej. Det ved alle de generationer, som er ældre end min. Tværtimod. Derfor skal vi tage ånden i Grundloven med os til stemmeurnerne på søndag.

Som de fleste ved, stiller til jeg op til Parlamentsvalget på søndag, og her til sidst vil jeg gerne bruge anledningen til at slå nogle enkelte ting fast.

Jeg vil gerne sige til jer alle, at jeg ikke ønsker at blive valgt for at effektivisere EU. Mit mål er ikke at effektivisere EU, men derimod at EU kun arbejder med Europas fælles, grænseoverskridende problemer. Alt det andet skal ikke effektiviseres. Det skal væk fra EU's dagsorden.

For det andet vil jeg sige klart og tydeligt, at jeg ikke vil undersøge om en forordning eller et EU-direktiv er nødvendig. I stedet vil jeg først og fremmest undersøge, om lovgivningen er i strid med de danske værdier om frihed og lige rettigheder. Fordi hvis en forordning eller et direktiv strider imod de danske værdier om frihed og lige rettigheder, så er den - per definition - unødvendig.

For det tredje vil jeg ikke forpligte mig til at fremme velfærden i EU. Jeg mener udelukkende, at EU skal fremelske fred og frihed og frihandel. Uden fred, frihed og frihandel har vi nemlig slet ikke råd til velfærd. Mit mål er i det hele taget ikke at vedtage forordninger og direktiver. Jeg vil til Bruxelles for at ophæve de forordninger og de direktiver, der ikke er med til at rive mure ned mellem markeder og mennesker.

Vi skal ikke bygge nye mure op i Europa.

Vi skal rive de resterende mure i Europa ned.

Ikke kun Berlin-mure. Men mure mellem markeder og mennesker.

Og hvis jeg en dag bliver angrebet af mine kolleger for at være illoyal overfor min gruppe - eller overfor Europa-parlamentet som institution - så vil jeg svare: ”Jeg lovede på dette Grundlovsmøde i 2009 - to dage før valget - at jeg ville forsvare europæernes frihed og rettigheder. Og hver eneste dag jeg går på arbejde i Parlaments-bygningen i Bruxelles, gør jeg det bedste, jeg kan for at holde hvad jeg lovede på Edelgave på Grundlovsdag”.

Mit mål er, at Danmark bliver hørt i EU - fordi ånden i Grundloven - og paragrafferne om frihed og lige rettigheder - må og skal være mærkesager i Europa. I hvert fald hvis man er liberal. Og det er jeg.

Hvis det er ekstremt - så kald mig bare ekstremist. Fordi som Barry Goldwater sagde, da han var blevet præsidentkandidat i 1964: Ekstremisme er ikke nogen synd, hvis man forsvarer frihed. Ligesom tilbageholdenhed ikke er nogen dyd, hvis man ønsker at håndhæve lov og ret.

Tak! Og fortsat god Grundlovsdag.

Af Kasper Elbjørn

Tag ånden fra 1849 med på søndag

Grundloven er vores sikkerhed for, at de individuelle, borgerlige frihedsrettigheder altid vejer tungere end statslig, mellemstatslig eller overstatslig magt. Derfor fejrer vi hvert år Grundloven den 5. juni, hvor Frederik VII i 1849 gav Grundloven til folket - som der står på rytterstatuen på Christiansborg slotsplads i København. 1849 var dog på ingen måde en revolution eller en omvæltning af det danske samfund, men snarere en begivenhed i en kontinuerlig udvikling, der ikke kunne stoppes. Sådan er det ikke alle steder i verden, og derfor skal vi altid kæmpe for de værdier, som Grundloven bygger på.

Jeg indrømmer gerne: Grundloven er ikke perfekt. I den danske Grundlov støder vi eksempelvis først på afsnittet om de individuelle, borgerlige frihedsrettigheder i paragraf 67. De står ikke i begyndelsen, som de burde, men det er der faktisk en god grund til. Årsagen er, at den grundlovgivende forsamling slet ikke var særlig uenig om frihedsrettighederne. Det var ikke frihedsrettighederne, der skilte vandene i den grundlovgivende forsamling. Tag eksempelvis retten til at skrive og tale frit. Der var ingen formel ret til at ytre sig i de sidste år under den sidste enevælde. Det stod ikke skrevet nogen steder, at man måtte ytre sig i tale og skrift, men under Christian VIII var der faktisk ytringsfrihed.Kongen havde godt nok forsøgt at påvirke folkeopinionen i anti-liberal retning, men han tabte slaget og forsøget på at vende udviklingen ved at kritisere de liberale. Man kan næsten sige, at kongen tabte slaget om ytringsfriheden i ytringsfrihedens navn.

I dag ved vi, at det er de borgerlige frihedsrettigheder, der er grundstenen i vores samfund. Uden ytringsfriheden, foreningsfriheden, forsamlingsfriheden og beskyttelsen af den private ejendomsret ville vi ikke have det samfund, som vi har. Der er mange, som tidligere har påpeget, at de borgerlige frihedsrettigheder i Grundloven ikke er særlig stærke. At det netop er ånden i Grundloven - og ikke Grundloven i sig selv - der har sikret danskernes frihed, og det er bestemt en passende kritik af Grundloven.Ytringsfriheden er eksempelvis "under ansvar for domstolene." Religiøse samfund må ikke "stride mod sædeligheden eller den offentlige orden." Foreningsfriheden "kan forbydes, når der [...] kan befrygtes fare for den offentlige fred." Og så selvfølgelig den værste af dem alle, at ejendomsretten ikke er mere ukrænkelig, end at almenvellet kan bestemme, om man skal afstå sin ejendom. Det sker hver dag ude i kommunerne. Uden at skelne mellem ekspropriation til private og offentlige formål, eksproprierer man folks ejendom for at anlægge golfbaner, skydebaner o.lign., når man egentlig kun burde ekspropriere, hvis der var tale om infrastrukturprojekter, hospitaler o.lign.

Der er ingen tvivl om, at disse undtagelser er med til at underminere ånden i Grundloven. Derfor skal vi være glade for, at den positive udvikling, der kendetegnede diskussionerne i den grundlovsgivende forsamling, ikke blev stoppet med vedtagelsen af Grundloven. Jeg synes, det fortæller noget om, at vi i Danmark deler nogle fælles værdier, som vi på tværs af partierne står vagt om. Vi behøver ikke engang skrive dem ned. De lever i os, og de overlever generation efter generation.Det skulle de gerne blive ved med, og derfor har jeg nok det, som man kan kalde et ekstremt syn på Grundloven. Jeg synes nemlig, at vi skal overholde Grundloven. Ikke kun ordene i Grundloven, men ånden i Grundloven. Og vi skal gå længere end det. Vi skal kæmpe for ånden i Grundloven både ude og hjemme. Vi skal gøre de danske værdier om frihed og lige rettigheder til europæiske værdier. Ikke med love og regler. Dem er der nok af. Men i ord og gerninger. Vi skal i EU stå fast på, at alle skal kunne tænke, tale og tro, som de vil. Alle skal have ret til at efterstræbe lykke og forme sit eget liv. Vi skal kæmpe for lige rettigheder uanset køn, seksualitet, race eller religion. Og vi skal gøre det, fordi vi har tradition for det. Sådan er det ikke alle steder i verden, og sådan er det heller ikke alle steder i Europa.

Europa har heller ikke altid valgt frihedens vej. Som den svenske forfatter Johnny Munkhammar gør opmærksom på i indledningen til sin nye bog Sköna Europa - Världens Bästa Världsdel (Kalla kulor förlag, 2009) blev prinsesse Europa ifølge græsk mytologi forført af Zeus i form af en hvid okse og ført til øen Kreta, hvor hun fødte tre sønner. Zeus var en tordengud, men han var også guddommeliggørelsen af begreber som verdensorden, retfærdighed og gæstfrihed. Sidenhen lod prinsessen sig let forføre, når hun blev utålmodig og mistroisk overfor den personlige og økonomiske friheds evne til at imødekomme kontinentets udfordringer. Hun lod sig ofte friste af populisme og nationalisme. Det kan ske igen, hvis ikke vi holder hende på ret kurs.

Ligesom vi aldrig tidligere kunne tage ånden i Grundloven for givet, vil vi fortsat skulle kæmpe for den i fremtiden.

Derfor skal vi tage ånden i Grundloven med os til stemmeurnerne på søndag. Hvis det er ekstremt - så kald mig bare ekstremist. Fordi som Barry Goldwater sagde, da han var blevet republikanernes præsidentkandidat i 1964: "Ekstremisme i forsvaret af frihed er ikke nogen synd, ligesom tilbageholdenhed i håndhævelsen af lov og ret ikke er nogen dyd".

Af Kasper Elbjørn

Nyheder fra Venstre