Blog (Tag: havel)

Twitter-revolutionen i Moldova

Du kender ham sikkert ikke, men noget tyder på, at Dorin Chirtoac er en af de politikere, der i fremtiden kan komme til at stå side om side med de helt store frihedskæmpere fra 1989, som Václav Havel, digteren, der udfordrede det socialistiske styre i Tjekkoslovakiet, og Lech Walesa, manden bag de frie, ikke-kommunistiske fagforeninger i Polen, der sejrede over systemet, samt Litauens Vytautas Landsbergis, der førte an i kampen mod Sovjetunionen i de baltiske lande.

Ligesom fløjlsrevolutionerne 1989-1991 var drevet af adgangen til viden om, hvordan Vesten var blevet et frit og rigt samfund med respekt for menneskerettighederne, imens de socialistiske diktaturstater i Østeuropa blev holdt i et jerngreb af frygt og fattigdom, blev den ny teknologi omdrejningspunktet for Chirtoacs modstand mod kommunisterne i Moldova i påsken.

Dorin Chirtoac blev født 9. august 1978 i Moldovas hovedstad Chisinau under den sovjetiske besættelse, der varede 1940-1991. Han er i dag borgmester i Chisinau og næstformand i Moldovas liberale parti. Det kan man læse på hans facebook-profil. Ved kommunalvalget i 2007 besejrede han kommunisterne og dannede en anti-kommunistisk koalition, og efter parlamentsvalget lige før påske ledte han kampen mod kommunisterne i landet, der ligger mellem Rumænien og Ukraine.

Til at begynde med så det ellers ud til, at parlamentsvalget ville forløbe fredeligt. Søndag den 5. april kunne 2,5 millioner registrerede vælgere gå til stemmeurnerne for at vælge Moldovas 101 parlamentsmedlemmer. Valget er vigtigt, fordi der efterfølgende skal vælges en præsident. Præsidenten vælges af de nye parlamentsmedlemmer. Flere internationale organisationer, herunder en delegation fra Europa-Parlamentet, betegnede parlamentsvalget som velorganiseret til trods for en »række væsentlige proceduremæssige mangler«. Det estiske medlem af Europa-Parlamentet, Marianne Mikko, bemærkede endog »reelle forbedringer« i sammenligning med parlamentsvalget i 2005.

Men ved optællingen af stemmerne gik det alligevel galt. Moldovas pro-vestlige oppositionspartierne påstår således, at man manipulerede med det kommunistiske partis valglister, da det stod klart, at kommunisterne stod til at tabe valget. Oppositionen støttes af den danske organisation Silba, Support Initiative for Liberty and Democracy in the Baltic Area and Eastern Europe, som fik forbud mod at lave en exitpoll på selve valgdagen.

Valgsvindlen udløste store protester, og internationale nyhedsbureauer anslog, at mindst 10.000 demonstranter var på gaderne for at protestere og vise deres utilfredshed med kommunistpartiet. Sloganet lød: "Refuz. Rezist. Sunt anticomunist!" - "Afvis. Gør modstand. Vi er anti-kommunister!"

Mange medier spekulerede over, hvordan så mange mennesker kunne samles på samme sted på så kort tid. Årsagen er al den ny teknologi, som ikke kan stoppes via landegrænser, og derfor også findes i Moldova. Ved hjælp af korte tekstbeskeder, billeder og små film der blev sendt via mobiltelefoner og andre enheder. Andre unge demonstranter blev hjulpet af Twitter-beskeder og GPS, som fortalte, hvor præcis man skulle henvende sig, og hvordan man kom dertil. I de seneste dage er opstanden derfor meget illustrativt blevet kaldt Twitter-revolutionen.

Man kan næsten ikke undgå at huske på, hvordan den sidste sovjetiske leder, Mikhail Gorbatjov, fandt ud af, at han var blevet afsat af gammelkommunister tilbage i august 1991, da Sovjetunionen sang på sidste vers.

Efter kuppet fortalte han, at han fra sin husarrest havde hørt om kuppet via den engelske radiostation BBC, som ellers var forbudt i det rædselsimperium, han stod i spidsen for. Den teknologiske udvikling skabt af kapitalismen i Vesten hjalp ham med at forstå, hvad der var sket, ligesom den frie verden til sidst vandt Den Kolde krig, da Sovjetunionen brød sammen få måneder senere.

Søndag den 12. april i år samledes demonstranterne endnu engang på Chisinaus centrale plads. Denne gang for at høre oppositionslederen Dorin Chirtoac tale. Han sagde klart og tydeligt, at især Moldovas ungdom havde afvist kommunismen, fordi de forstår »at deres fremtid er blevet stjålet.« Moldova er det fattigste land i Europa, hvorfor der bestemt er noget om snakken, men til gengæld var der ikke mange unge mennesker blandt demonstranterne denne gang. Dem der var samlet i søndags var snarere i 40erne og 50erne og har formentlig ikke en Twitter- eller facebook-profil. Ifølge rygterne skyldes det, at staten har tvunget de unge studerende til at underskrive et dokument, der forhindrer dem i at deltage i offentlige møder.

Men er frihedsrevolutionen i Moldova så slut dér? Nej, ingen stat kan i dag stoppe frihedens march. Læren fra frihedsrevolutionerne de sidste 20 år er, at kapitalismen og det frie marked er menneskets bedste ven. Det frie marked skaber ikke frihedsrevolutioner, men især på grund af den teknologiske udvikling, som opstår fordi teknologien er med til at skabe vækst og velstand, er markedet med til at understøtte den frihed, som vi er så vant til i Vesten, men som andre mennesker misunder os.

Stater kan i dag ikke profitere af den teknologiske udvikling uden at acceptere en vis åbenhed og dermed bliver det sværere og sværere for et politisk diktatur at overleve.

Derfor var det også korrekt, da tidligere statsminister Poul Schlüter (K) engang sagde, at det kapitalistiske system er det eneste, der er "ægte følsomt over for menneskers behov for ændringer til det bedre".

Der masser af håb for Moldova og Europas næste frihedshelt, Dorin Chirtoac, uanset udfaldet af valget.

Af Kasper Elbjørn

Vaclav Klaus og EU - skeptisk realisme

 

Der skulle tre valgrunder til for at genvælge ham som præsident. Dramaet er næsten blevet totalt forbigået i de danske medier. Det stod ellers i vores baghave, og kan få afgørende betydning for Europa.

Den 15. februar blev Tjekkiets præsident Vaclav Klaus genvalgt til en ny femårsperiode.

Da det socialistiske diktatur kollapsede i november 1989, arbejdede Vaclav Klaus som analytiker på det Tjekkoslovakiske Videnskabernes Selskab. Ligesom Vaclav Havel var Klaus kendt som stor modstander af det socialistiske regime. Men modsat Havel og de andre dissidenter var han hverken forfatter eller journalist. Derimod havde han en økonomisk baggrund.

Klaus var blandt de reformøkonomer, der fik udrejsetilladelse i det såkaldte politiske forår i Prag i slutningen af 1960erne, og det skulle blive en tur, der satte sig dybe spor. Klaus læste blandt andet i USA, hvor han stiftede bekendtskab med frimarkedstænkere som Ludwig von Mises og Milton Friedman. Men det var især Friedrich Hayek, som fik Klaus til at indse kapitalismens moralske overlegenhed i forhold til den uretfærdige planøkonomi, som han selv var tvunget til at leve i.

»Foråret i Prag« kulminerede for 40 år siden i januar 1968, da de reformvenlige kommunister pressede den gamle garde ud af regeringskontorerne. I april fremlagde den nye regering en reformpakke, der skulle give socialismen et menneskeligt ansigt. Magthaverne i Kreml opfattede med rette programmet som et anslag mod hele den socialistiske model, og sendte soldater ind i Tjekkoslovakiet for at stoppe processen inden ideerne spredte sig til andre østeuropæiske lande.

I tiden der fulgte var det bestemt et dårligt karrieretræk at bekende sig til Friedrich Hayeks grundidé om, at staten altid udgør en trussel mod borgernes frihed, og kun bør gribe ind, når borgernes frihedsrettigheder er truet. Det er klart, at man ikke bliver belønnet for at mene, at et samfund, der mangler frihedens selvregulerende mekanismer, bliver et tyrannisk samfund, som kun kan rette sine fejl, når magthaverne har ført landet ud i katastrofen. Men Klaus fik ret, og efter Fløjlsrevolutionen i 1989 var der pludselig brug for de reformer, som Klaus var blevet eksponent for. Klaus blev finansminister i frihedsregeringen, og i 1992 udnævnte præsident Vaclav Havel ham som statsminister for Tjekkiet. Nu stod Klaus selv i spidsen for det, der siden er blevet kaldt det tjekkiske mirakel.

Vaclav Klaus er blevet kaldt alt fra Tjekkoslovakiets Milton Friedman til Østeuropas Margaret Thatcher, men ingen af betegnelserne er præcise nok til at beskrive Tjekkiets genvalgte præsident. Han hører heller ikke til hos de helt store frihedskæmpere fra 1989, som Havel, Polens Lech Walesa eller Litauens Vytautas Landsbergis. Han hører til blandt de få ledere i historien, der kan kombinere ideologi og ideer med real politik.

Når Tjekkiet i januar 2009 overtager formandsposten for EU vil der være tale om en historisk begivenhed. Det er kun anden gang, at et af de tidligere østeuropæiske diktaturer skal stå i spidsen for EU, men den egentlige årsag til, at det kan blive et skelsættende formandskab, er, at Klaus måske er den sidste europæiske leder, der rent faktisk har en klar vision for det europæiske samarbejde.

Vaclav Klaus bliver ofte kaldte EU-skeptiker, og han er da også skeptisk over for det EU, som vi kender det i dag. Han skelner mellem det, han kalder den intergovernmentale model, der skabte det indre marked, og den interventionistiske harmoniseringsmodel, der har været fremherskende siden 1992, og er kendetegnet ved, at EU bruger stadigt flere kræfter på at overregulere og harmonisere. Når Klaus var imod både forfatningstraktaten og dens afløser, Lissabon-traktaten, var det ikke fordi, han var modstander af EU, men fordi han mente, at traktaten cementerede den interventionistiske model i stedet for at tage et opgør med den.

Klaus vil tilbage til den oprindelige inter­governmentale model, hvor nationalstaterne samarbejder - uanset historiske, økonomiske, kulturelle eller religiøse forskelle - på de områder, der styrker europæernes personlige og økonomiske frihed. Ikke begrænser vores frihed. Og måske bliver hans vision til virkelighed igen, når han står i spidsen for Europa næste år.

Af Kasper Elbjørn