Blog (Tag: kirk)

Ronald Reagan fylder 100 år

Søndag den 6. februar ville Ronald Reagan være fyldt 100 år.

Hans største bedrift som præsident var, at han efterlod sig en bedre verden, end den han overtog.

Ronald Reagans opskrift på at knække Sovjetunionen var oprustning, og ikke mange - slet ikke i Danmark - forstod, hvorfor Reagan netop valgte oprustning som opskriften på at knække det, han kaldte Ondskabens Imperium.

Sovjetunionen havde imidlertid ikke råd til at konkurrere med USA, hvorfor Sovjetunionens leder, Mikhail Gorbatjov, blev tvunget til at tillade våbenkontrol og indgå nedrustningsaftaler med Reagan.

Kommunismens sidste sider
I marts 1983 forudsagde Reagan, at kommunismen var endnu et trist, bizart kapitel i menneskehedens historie, hvis sidste sider lige var ved at blive skrevet.

I Danmark og mange andre vesteuropæiske lande rystede man på hovedet af den nyvalgte præsident.

Enkelte danske socialister hånede ligefrem Reagan, og kaldte ham for en »gal hund«, »utilregnelig« og en »afdanket filmskuespiller«.

10 år senere i 1993 var den Kolde Krig slut, og de østeuropæiske lande indledte samtaler med EU på baggrund af de såkaldte Københavner-kriterier.

Den der ler sidst, ler bedst, fristes man til at skrive.

Fra demokrat til republikaner
Det var rigtignok, at Reagan havde været skuespiller. Senere blev han fagforeningsleder. Dengang var han medlem af det demokratiske parti. Det var først, da han læste det lille, ideologiske skrift The Conscience of a Conservative, at han blev republikaner.

Bogen var skrevet af den republikanske senator Barry Goldwater.

Goldwater skrev, hvad der gik galt i USA efter den økonomiske krise i 1930erne, og hvordan amerikanerne kunne genskabe troen på den amerikanske drøm.

»Hvis en million amerikanere ville læse denne bog grundigt, ville hele nationen og verden ændres til det bedre«, erklærede Russell Kirk, der i 1953 havde forfattet bogen The Conservative Mind. Ganske illustrativt rundede bogsalget 3,5 millioner eksemplarer små fem år efter den kom på gaden.

Bogen blev en politisk bibel for en hel generation af borgerlige meningsdannere og politikere. En af dem var Ronald Reagan.

Han blev republikaner i 1962, og støttede Goldwater under den katastrofale præsidentkampagne i 1964.

Indsættelsestalen
16 år senere blev Reagan selv præsident efter en jordskredssejr, som han mirakuløst formåede at overgå fire år senere.

Budskabet i hans indsættelsestale var ikke til at tage fejl af. Det var direkte inspireret af The Conscience of a Conservative. Reagan sagde det ikke direkte, men pointen var, at staten ikke skulle ses som løsningen på Amerikas problemer. Staten var problemet.

Og verden lyttede. Den borgerlige frihedsrevolution, som Goldwater i sin tid begyndte, skyllede i løbet 1980erne fra USA henover Europa. Den reformerede de vesteuropæiske økonomier, og den væltede Berlinmuren, skubbede Sovjetunionen i graven, og ændrede verden for altid.

En ægte tro på demokratiske værdier og frihedsrettigheder
Det var hverken mådehold, forsigtighed eller overfladisk veltalenhed, der ændrede verden dengang, men derimod Reagans ægte tro på, at de demokratiske værdier og frihedsrettigheder, der er nedfældet i den amerikanske grundlov, er overlegne andre, men derfor også forpligter USA til at påtage sig en helt speciel rolle i verden.

Det er derfor vi mindes ham i dag. Vi mindes ikke kun hans bedrifter, men hans urokkelige tro på, at gøre alt for at bevare Amerika som den sidste og største bastion for frihed. For uden frihed, er freden intet værd, og derfor mente han heller ikke kun, at den Kolde Krig skulle slutte, men vindes.

I sin afskedstale sagde han:

»My friends: We did it. We weren't just marking time. We made a difference. We made the city stronger; we made the city freer; and we left her in good hands. All in all, not bad, not bad at all.«

Nej, det var ikke så ringe endda.

Tillykke med de 100 år!

Af Kasper Elbjørn

Nyheder fra Venstre