Blog (Tag: leth)

Jørgen Leth er tilbage

Jeg har i den sidste uges tid læst Jørgen Leths digtsamling »Det gør ikke noget« (Gyldendal, 2006).

Jeg købte oprindeligt digtsamlingen, fordi jeg var helt vild med den overskudsagtige titel. Kim Skottes anmeldelse af en ny CD udgivelse med Leth fik mig til at læse samlingen.

Han skrev, at unge kunstnere vil give »deres højre inderlår« for at få lov til at arbejde sammen med Jørgen Leth efter han for tre år siden blev hængt ud som »liderbasse og efterfølgende skamfyret fra TV 2« i kølvandet på polemikken omkring udgivelsen af »Det uperfekte menneske« (Gyldendal, 2005).

Ligeså umenneskeligt hårdt løgnene og anklagerne må have været for Leth, ligeså stort menneskeligt overskud viser han med digtsamlingen.

Digtet »Det danske sprog« er samlingens smukkeste. Her er et uddrag:

Hvem er jeg?
Jeg er forfatter, jeg udtrykker mig på et sprog som hedder dansk.
Det er en personlig bekendelse på stranden i Jacmel.
Det er mig der har levet det her liv. Det kan ikke benægtes.
Ærlighed.
Skyldig - hvad vil det sige?
Skyldig i at kneppe unge kvinder.
Jeg har dog elsket dem alle.
Min første kone.
Min anden kone.
Min tredje kone.
Mine kærester i Haiti.

Når jeg fremhæver dette digt, er det fordi, det illustrerer, at Jørgen Leth først og fremmest blev anklaget for at være ærlig. Medierne fandt ham skyldig, og bidrog til festen med smålige og nypuritane angreb, der ikke havde hold i virkeligheden.

Selvdisciplin, pålidelighed og især ærlighed er afgørende værdier, hvis det frie marked, der udgør kernen i vores samfund, skal fungere. Det er symptomatisk, at det lige netop var Jørgen Leths ærlighed, der blev angrebet i de år, hvor alle gode borgerlige dyder blev negligeret, og finanskrisen lurede lige om hjørnet.

Bekræftende er det dog, at vi har lært, at ærlighed skal belønnes.

Kim Skotte skrev, at hetzen mod Jørgen Leth er det bedste, der nogen sinde er overgået Leths karriere. Det må betyde, at en ny generation har taget ham til sig, og det er positivt.

Når Tour de France begynder i morgen, er det med Leth som kommentator igen.

Jeg glæder mig til de detaljerede historier om helte og uheldige, landskaber, vin og mad og kvinder - og til de lange pauser, hvor man spekulerer på, om Leth mon er faldet i søvn.

Jeg glæder mig til at blive smittet af den begejstring, som han har til cykelsporten, i de tre uger, hvor vi følger rytterne på deres vej til Champs-Élysées.

Som det uperfekte menneske Jørgen Leth er, har han tilgivet os, men næppe glemt, hvad han gik igennem. I digtet, som digtsamlingen er opkaldt efter, skriver Leth:

Jeg er rolig
jeg arbejder
jeg skriver tingene ned
jeg sætter punktum.

Af Kasper Elbjørn