Blog (Tag: oecd)

Klare og effektive love er vejen frem

Overdrevent restriktive og forældede love og regler er en hindring for udenlandske investeringer.

Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra Verdensbanken, hvor man sammenligner love og regler, som påvirker udenlandske investeringer, på tværs af 87 lande.

Klare og effektive love og regler er derimod afgørende for at sikre de bedste resultater for alverdens økonomier, borgerne og investorer, står der i rapporten, som af en eller anden grund ikke er blevet opdaget af de danske medier her i sommervarmen.

Udenlandske investeringer er afgørende for alle lande
Verdensbanken – eller Den Internationale Bank for Genopbygning og Udvikling– blev skabt efter Anden Verdenskrig for at finansiere genopbygningen efter krigen. I dag søger Verdensbanken ved hjælp af lån og rådgivning at reducere fattigdom og fremme bæredygtig økonomisk vækst.

Ifølge den nye rapport fra Verdensbanken er udenlandske investeringer af afgørende betydning for et lands udvikling - især i tider med økonomisk krise.

Udenlandske investeringer bringer kapital og ny teknologi og viden til landet, og det bidrager til at skabe arbejdspladser, ligesom udenlandske investeringer stimulerer konkurrencen i landet ved at nedbringe lokale priser og forbedre borgernes adgang til varer og tjenesteydelser.

Effektive love og regler
Ligesom vi altid har handlet med hinanden, har vi investeret i hinandens lande i hundredvis af år, men som følge af den økonomiske globalisering placerer virksomhederne i højere grad end tidligere deres aktiviteter – lige fra produktion til salg – hvor det bedst kan betale sig.

Dette illustreres af, at de direkte udenlandske investeringer var næsten 150 gange højere i 2007 end i 1970.

Denne udvikling kræver ikke flere love og regler, men effektive love og regler, og de lande der først accepterer og indordner sig globaliseringens konsekvenser, vil stå stærkest fremover.

Det er der ikke noget nyt i.

Det nye er, at vi ikke kan tage globaliseringen for givet.

Stort fald i direkte udenlandske investeringer
Den økonomiske krise har betydet, at direkte udenlandske investeringer siden 2007 er faldet med omkring 40%

Det kan vi heldigvis gøre noget ved.

Ifølge rapporten fra Verdensbanken betyder bureaukratiet i Angola og Haiti, at det kan tage et udenlandsk selskab op til et halvt år at etablere et datterselskab. I Canada og Georgien kan det gøres på mindre end en uge.

Pointen er, at vi skal lære af de bedste for at sikre, at vi ikke falder af globaliseringsvognen.

Kun lidt kritik af Danmark
Danmark bliver heldigvis kun kritiseret én gang i den 200 lange siders rapport fra Verdensbanken.

I 8 af de 87 lande, som rapporten har undersøgt, kan udlændinge ikke eje jord udstykket til erhverv og i 16 lande kan udenlandske selskaber ikke eje landbrugsjord, selvom der for statsborgerne i landene er privat ejendomsret.

Desværre fremhæver rapporten, at dette fænomen ikke er begrænset til udviklings- og overgangsøkonomier, og nævner bl.a. Danmark:

»Mange højindkomst OECD økonomier har også restriktioner over for udlændinge. Danmark, Finland, Grækenland og Irland har eksempelvis begrænsninger for udenlandsk ejerskab af bestemte arealer eller pålægger bopælskrav til udlændinge, der ønsker at erhverve jord.«

Der er masser vi kan gøre bedre
Derudover er der i følge Økonomi- og Erhvervsministeriets analyse »Vækst gennem globalisering - Handlingsplan og baggrundsanalyse« fra 2003 meget andet vi kan gøre for at tiltrække investeringer til Danmark.

I ministeriets analyse står der bl.a., at følgende er en direkte hindring for yderligere indgående direkte udenlandske investeringer:

Andre undersøgelser viser ifølge ministeriet, at Danmark kunne tiltrække ca. 5% flere direkte udenlandske investeringer, hvis alle tilbageværende formelle restriktioner for investeringer i hele OECD blev afviklet.

Det var måske ikke ligefrem en advarsel. Det var en opfordring!

Af Kasper Elbjørn

Høj skat skader virkelysten

 

I Nyhedsavisen 2. januar diskuterer Ole Thorbek og Flemming Lander begge min kommentar af 29. december.

Jeg stillede spørgsmålet, hvordan det var gået, hvis vi i Danmark stadig havde et skattetryk på 26 procent af BNP, som i 1960, da den socialdemokratiske statsminister H.C. Hansen døde. Årsagen var, at en britisk forsker netop har fundet ud af, at velstanden i Storbritannien ville have været dobbelt så stor, hvis de offentlige udgifter var blevet holdt på det niveau, de havde i 1960.

Jeg har aldrig påstået, at lavere skatter giver mere velfærd fra det offentlige. Derimod skrev jeg, at lavere skatter kan give mere velstand. Pointen er, at med færre velfærdsordninger og lavere skatter ville beskæftigelsen og velstanden blive større, fordi det bedre ville kunne betale sig at gøre en ekstra indsats på arbejdsmarkedet.

Thorbek skriver, at danskerne allerede arbejder meget. Det er ikke korrekt. Et af CEPOS seneste notater viser tværtimod, at vi har den sjettekorteste arbejdstid i OECD.

Grunden til den relativt lave danske arbejdstid er ikke, at danskerne er dovne.Derimod skal den korte arbejdstid ses i lyset af den meget høje skat på arbejde, som blandt andet indebærer, at fire ud af ti fuldtidsbeskæftigedes betaler 63 procent i skat, når de tjener 100 kroner ekstra.

Det er den fjerdehøjeste marginalskat i OECD, og den høje skat skader naturligvis virkelysten - og dermed også velstanden - i samfundet.

Af Kasper Elbjørn

Texas - et pejlemærke for fremtiden

Der er syv stater i USA, hvor man ikke betaler indkomstskat. En af staterne er Texas. Men Texas er også interessant på mange andre områder. Og udviklingen i den store stat følges tæt i resten af Amerika.

Texas udmærker sig ved at være den mægtigste stat i Amerika. Texas er lidt mindre en Tyrkiet og har et befolkningstal på 22 mio., hvilket er lidt flere end i Australien.

Og så har staten leveret fire præsidenter siden Anden Verdenskrig. Dwight Eisenhower og Lyndon B. Johnson var født i Texas, ligesom George H. W. Bush og den nuværende præsident Bush har stærk tilknytning til Texas. Præsident George W. Bush har endog været guvernør for Texas i otte år.

At staten ikke har indkomstskat betyder ikke, at man får 100 kr. i lommen, når man tjener 100 kr. Indbyggerne i Texas betaler indkomstskat til regeringen i Washington, men modsat andre stater betaler man ikke indkomstskat til regeringen i Texas.

Ejendomsværdiskat

Ifølge et notat fra Cepos har OECD opgjort den gennemsnitlige marginalskat i USA til at være 43 pct. for personer med en indkomst, der er dobbelt så høj som gennemsnitsindkomsten. Denne marginalskat er inklusiv skat til delstaterne. Men i Texas betales der ikke indkomstskat til delstaten. Og det gør det naturligvis mere attraktivt at arbejde i Texas i forhold til så mange andre steder.

Nu er det ikke sådan, at Texas ikke får skatteindtægter af den grund. Ejendomsværdiskatterne er relativt høje i Texas. Kommunerne bestemmer selv skatten, som i 2003 varierede mellem 0,3 pct. og - 1 pct. Ejendomsværdiskatterne udgør næsten halvdelen af Texas' samlede indtægter. Den anden halvdel kommer fra det, som vi - kan kalde moms på fødevarer, medicin, benzin, tobaksvarer mv.

Årsagen til det for danskere besynderlige system er, at der er stor mobilitet i Texas. Det er ikke unormalt, at folk arbejder i staten i to-tre år, og så flytter tilbage til Mexico eller til en anden stat i Amerika. Mange af indbyggerne er derfor ikke villige til at betale for mere langsigtede investeringer såsom store infrastrukturprojekter.

»De vil have det, de kommer for, lige nu,« siger Mike Eastland, der er adm. direktør for rådet for Texas' nordlige regioner, NCTCOG. Mike Eastland mener ikke nødvendigvis, at det er en styrke for Texas, at man har den form for gennemtræk i arbejdsstyrken.

Texas som forbillede

Men situationen reflekterer meget vel måden, vi alle kommer til at leve på i fremtidens globaliserede verden. Derfor ser man på Texas som et forbillede, mener han.

Beskatning af mursten i stedet for arbejde var til debat i Danmark, da Velfærdskommissionen udgav sin rapport i december. Forslaget blev faktisk stillet for at imødekomme de udfordringer, som globaliseringen stiller med stor mobilitet på arbejdsmarkedet og øget konkurrence for at få de bedste hoveder til landet.

Mike Eastland forklarer, at man i Texas ikke har tradition for folkeafstemninger som i andre amerikanske stater. Men meget tyder på, at et forslag om at hæve momsen for at få penge til et øremærket infrastruktur-projekt kunne ende i en folkeafstemning, fordi politikerne heller ikke har tradition for at hæve skatterne uden at spørge vælgerne først. En form for skattestop kunne man nok sige.

Sympati for skattestop

Og netop det danske skattestop møder stor sympati. Gratis velfærdsydelser er ikke populære hos tænketanken National Center for Policy Analysis i Dallas. Devon M. Herrick, ph.d., der har specialiseret sig i sundhedssektoren, peger på, at før præsident Johnsons sundhedsreformer, der introducerede skattebetalt lægehjælp, var sundhedsudgifterne 6 pct. af BNP. I dag udgør de 14 pct. Det er en voldsom stigning, der ikke er holdbar i længden, mener han.

Herrick kan se en tydelig tendens, når han sammenligner normal lægehjælp med skønhedskirurgi, som stort set er den eneste form for lægehjælp, der udelukkende er betalt af folk selv. Selv om antallet af operationer indenfor plastikkirurgi er firedoblet i løbet af de seneste 10 år, er priserne kun steget med 16 pct. Priserne i sundhedssektoren er derimod steget med 47 pct.

Han peger endvidere på, at nye opfindelser og effektiviseringer inden for skønhedskirurgi i de seneste 10 år har medført lavere priser og bedre resultater. Inden for den øvrige sundhedssektor har nye opfindelser og mere viden betydet højere udgifter og længere ventelister.

Opskriften på et bedre, mere effektivt og billigere sundhedssystem er ifølge Herrick brugerbetaling gennem borgerkonti, således at patienterne bliver tvunget til at stille samme krav om billigere og bedre service, som man gør inden for eksempelvis skønhedskirurgi. Hvis man ikke bruger alle pengene på kontoen, beholder man dem til senere i livet, hvor man muligvis har mere brug for dem.

Tankerne fra tænketanken i Texas har - ligesom de mange andre ideer fra den store stat - vundet gehør i Washington. Ikke fordi præsidenten selv kommer fra Texas, men fordi staten på mange måder repræsenterer fremtidens USA. Måske er det også tid, at europæerne begynder at lytte.

Af Kasper Elbjørn