Blog (Tag: piakjaeligrsgaard)

Robin Hood og ungsocialisterne

En gruppe unge, der alle lignede Robin Hood, overfaldt forleden Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard, da hun prøvede at komme i snak med demonstranterne på Christiansborg slotsplads. Det har sat gang i folketingsdebatten. Alle er heldigvis klar over, at det ikke var den rigtige Robin Hood og hans røverbande fra Sherwood-skoven, der overfaldt hende. Uenigheden er opstået fordi Pia Kjærsgaard troede, hun blev overfaldet af udklædte medlemmer af Socialistisk Folkepartis Ungdom (SFU), hvorimod SF’s leder Villy Søvndal kunne fortælle, at det ikke var SFU’ere, men derimod en aktionsgruppe under Enhedslistens ultrasocialistiske ungdomsorganisation, Socialistisk Ungdomsfront (SUF). Det er klart, det er svært for Pia Kjærsgaard at kende forskel på socialister, der er klædt ud, men det er trods alt betryggende, at hendes gæt ikke var helt ved siden af. Venstrefløjen har tradition for at benytte vold og overfald for at få deres politik gennemført, hvorimod liberale og borgerlige markerer deres holdninger gennem ord og gerninger. Det tætteste liberale er kommet en revolution er vel Fløjlsrevolution i Østeuropa i 1989.

Når den tåbelige gætteleg mellem Pia Kjærsgaard og Villy Søvndal er værd at fremhæve, er det fordi, det slet ikke giver mening, at voldelige socialister klæder sig ud som Robin Hood.

I William Langlands digt Piers Plowman fra 1377 horer vi vist nok om Robin Hood for forste gang, da den dovne prast Sloth tilstar: Jeg kan ikke mit Fadervor perfekt, sadan som prasten synger den, men jeg kender versene om Robin Hood. Jeg tror stadig, hans ord er relevante. Fadervor er garanteret mindre popular end historien Robin Hood og kampen mod prins John (John Sans Terre), der overtog magten fra sin bror Kong Richard (Richard Lovehjerte), og opkravede sa mange skatter, at folket hensank til fattigdom.

John Sans Terre fik sit tilnavn »uden land«, fordi han selv tog magten, da Kong Richard var på korstog for at erobre det Hellige Land (som vi i dag kender som Israel) tilbage fra muslimerne. I virkeligheden kan John Sans Terre meget vel have taget magten i sit broders fravær for at redde England fra statsbankerot, eftersom Richards oversøiske eventyrer nærmest slog bunden uden af statskassen. Vi ved ikke med sikkerhed, hvorfor skatterne steg, men sagnet fortæller, at Robin Hood kæmpede mod en stadig større og styrende stat. Den yderste venstrefløj repræsenterer alt andet end den gamle legende om Robin Hood. Socialistisk Ungdomsfront, der overfaldt Pia Kjærsgaard forleden, mener, at der er brug for en socialistisk revolution. De vil fjerne den personlige frihed og vælte kapitalismen for at skabe et såkaldt socialistisk demokrati. På SUFs hjemmeside kan man læse, at SUF går ind for en fuldstændig omvæltning af det kapitalistiske system gennem strejker, blokader og civil ulydighed. Det minder bestemt mere om prins Johns virke end om Robin Hoods frihedskamp, og det havde været relevant, hvis politikerne på Christiansborg havde taget denne trussel alvorlig, i stedet for at lege bogstavleg blot fordi Pia Kjærsgaard tog fejl af SFU og SUF.

Af Kasper Elbjørn

Støtte til Taiwan

DANSK Folkepartis Pia Kjærsgaard ramte plet i sin replik til den kinesiske ambassaderåd 17/9. Kort og kontant forklarede hun, hvorfor vi bør stå skulder ved skulder med befolkningen i Taiwan. Hun er heldigvis ikke helt alene med sit synspunkt.

Allerede i april 2001 sagde præsident George W. Bush på tv-stationen ABC’s Good Morning America, at USA skulle gøre »whatever it took« for at hjælpe Taiwan med at forsvare sig over for Kina. Hermed signalerede han klart og tydeligt, at USA ville fortsætte sin militære støtte til Taiwan i hans embedsperiode.

Dengang var der flere, der mente, at den nye præsident havde talt over sig, men det havde han ikke. Allerede i sin første udenrigspolitiske tale, der blev holdt i Ronald Reagan-biblioteket under valgkampen i 1999, sagde han: »Vi benægter ikke, at der findes ét Kina. Men vi benægter Beijings ret til at tvinge sit regime ned over et frit folk. Som jeg har sagt før, vi vil hjælpe Taiwan med at forsvare sig selv.«

Selvom tale er guld, kan guld ikke alene hjælpe det lille land, der er lidt mindre end Jylland og Sjælland tilsammen. Den politiske støtte til Taiwan skal naturligvis bakkes op af konkrete initiativer, der viser det kinesiske regime, at vi mener det, når vi siger, at Taiwans befolkning har krav på sin frihed og skal indlemmes i det internationale samfund.

Kina på rette spor

Jeg hører til dem, der tror, at Kina er på rette spor på trods af Amnesty Internationals rapporter om, at menneskerettighedsbeskyttelsen ikke er blevet væsentligt forbedret de seneste år. Titusinder af mennesker holdes fortsat tilbage og er i konstant fare for at blive udsat for tortur eller anden form for mishandling.

Men den aktive handelspolitik, som Kina påbegyndte i 1990’erne og de økonomiske reformer generelt har skabt vækst og velstand, hvilket med tiden vil skabe en middelklasse, der vil forlange stadig flere rettigheder.

En stærk og stor middelklasse kan næppe tromles ned af tankvogne på den Himmelske Freds Plads, men tværtimod sikre flere juridiske reformer og måske endda ende med at blive garanten for Kinas demokratiske naboer.

Vi kan hjælpe menneskerettighedsforkæmpere ved at supplere handelspolitikken med krav til det socialistiske regime. Kina skal vide, at den frie verden ikke vil acceptere nogen form for krænkelser af den kinesiske befolkning, ligesom vi bestemt heller ikke vil acceptere, at regimet krænker sine demokratiske naboers suverænitet. Hvad enten det er direkte eller indirekte. Økonomisk eller militært.

Kan ikke stå alene

En anerkendelse af Taiwan kan derfor ikke stå alene. Anerkendelsen bør følges op af en aktiv udenrigspolitisk linje over for Beijing, et militært samarbejde mellem Taiwan og NATO, samt en indlemmelse i missilskjoldssamarbejdet.

Andre asiatiske demokratier, der lever op til kriterier svarende til NATOs optagelseskriterier, bør tilbydes samme aftale.

Hvis det er sandt, at Dansk Folkeparti ønsker at tage det første spadestik ved at arbejde for, at Taiwan anerkendes som fuldgyldigt medlem af det internationale samfund, tjener det partiet til ære. Udenrigsminister Per Stig Møller (K) bør lytte til partiet i denne konkrete sag. Det vil tjene hans eftermæle til ære.

Af Kasper Elbjørn