Blog (Tag: rachlin)

Tænketank blev en anerkendt spiller

 

Da journalisterne Samuel Rachlin og Bent Blüdnikow første gang præsenterede ideen om at stifte en borgerlig tænketank i Danmark efter amerikansk forbillede, var der ikke mange, der troede, det kunne lade sig gøre.

Det var ikke mindst spørgsmålet om finansieringen, der fik de fremmødte på det indledende møde til at sætte spørgsmålstegn ved ideen. Men forfatteren Claes Kastholm Hansen tog til sidst ordet og sagde, at hvis behovet var så udtalt, som vi mente, det var, skulle pengene også nok komme. Og han fik ret.

VK-regeringen, der blev dannet i 2001, havde bevæget sig så langt mod midten, at den havde efterladt sig et borgerligt tomrum i Danmark.

Resultatet var , at ingen angreb regeringens politik fra en frihedsorienteret, liberal vinkel, og det borgerlige Danmark var nærmest blevet synonym med regeringen. Ikke mindst den kultur- og værdidebat, som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) havde skudt i gang i Weekendavisen i januar 2003, havde vist, at det borgerlige Danmark manglede et intellektuelt tyngdepunkt, der kunne hjælpe med at sætte en borgerlig dagsorden.

Men sporene skræmte. Hidtil havde det ikke været muligt at samle nok penge til at stifte en uafhængig borgerlig tænketank.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråds succes og indflydelse på SR-regeringen frem til 1943 var udgangspunktet for at stifte tænketanken Erhvervenes Oplysningsråd. Erhvervenes Oplysningsråd var især aktivt i erhvervspressen frem til 1970'erne, men da hovedsponsorerne trak deres støtte, lukkede Erhvervenes Oplysningsråd.

To konferencer om 'Frihed og fremtid i Europa' i 1980-81 var tænkt som grundlag for en ny borgerlig tænketank, men projektet, som historikeren David Gress stod i spidsen for, blev opgivet. Et andet initiativ blev kaldt Libertas - The Danish Adam Smith Institute. Logoet blev lånt fra Adam Smith Institute i London og var tilmed støttet af instituttet, hvorfra ideen om privatisering var opstået. Men også dette initiativ, som bl.a. inkluderede professor Peter Kurrild-Klitgaard, endte med at blive droppet.

Jeg var så privilegeret at følge bestyrelsens arbejde med at samle pengene ind til tænketanken Cepos i løbet af 2004. Den tidligere konservative forsvarsminister, Bernt Johan Collet, var helt klart drivkraften i dette arbejde. Det var ikke let, men når det lykkedes for ham og bestyrelsen, var det især, fordi han insisterede på, at Cepos skulle være en fagligt uangribelig institution og uafhængig af de politiske partier og økonomiske interesser. Det sidste sikrede man ved at have mange sponsorer i stedet for blot en.

Når Cepos i dag er en anerkendt spiller i den hjemlige debat, er jeg ret sikker på, at det er, fordi Cepos ikke gik på kompromis. Man arbejdede uafhængigt og roste konsekvent tiltag, der skabte mere frihed og retfærdighed, ligesom man forblev kritisk over for tiltag, der skabte tvang og formynderi - uanset om ideerne kom fra regeringen eller oppositionen. Cepos har især været god til at kæmpe den værdikamp, der handler om finanslovens paragraffer.

Værdikampen på den lange bane kommer forhåbentlig senere. Det er en kamp, der handler om dansk åndsliv og især synet på historien. Historien er vigtig, fordi den præger vores syn på samtiden og visioner for fremtiden. Hvis man eksempelvis har fået læst og påskrevet, at økonomisk lighed er godt, er man tilbøjelig til at tro, at det modsatte af lighed er ulighed - når det i virkeligheden er retfærdighed. I de seneste år er der dukket mange flere tænketanke op, ligesom Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har fået støvet sit image lidt af og nu kæmper side om side med Cepos' økonomer om at sætte dagsordenen i Danmark.

Det er godt, fordi i et samfund uden tænketanke opstår sjældent nye ideer. Tænketanke behøver ikke at tilpasse sig det politisk bekvemme eller mulige. I stedet for at følge folkestemningen kan de sætte en ny dagsorden og dermed sikre, at nye ideer og tanker slår rod blandt meningsdannere, befolkning og politikere. Til gavn for hele samfundet.

Af Kasper Elbjørn