Blog (Tag: storbritannien)

Her er der forskel på partierne

Endnu en meningsmåling spåede i denne uge en overvældende sejr til de Konservative i Storbritannien.

Meningsmålingen kommer oven på en politisk debat, der blandt andet har handlet om befolkningens stigende afhængighed af staten. Officielle tal fra regeringen har vist, at mere end syv millioner familier får en større andel af deres indkomst fra staten end de selv tjener.

På trods af den britiske finansministers forvisninger om, at han ikke ønsker et samfund, hvor briterne lever af tilskud fra staten, er det desværre i den retning, det er gået i de 10 år, Gordon Brown har været finansminister.

Men kan man så forvente, at de Konservative vil føre en anden politik, når de kommer til magten?

Konservativ råstyrke

Nej, svarer en af analytikerne fra den britiske tænketank Civitas. David Green har uarbejdet undersøgelsen, og han tror ikke på, at et regeringsskift vil ændre noget.

»Selv konservative, som er bekymrede over de fejl og mangler, der opstår på grund af den offentlige sektors monopol på serviceydelser inden for sundhed og uddannelse, kritiserer sjældent Blair-regeringens tilgang,« sagde David Green til avisen Daily Telegraph.

Ifølge Green er problemet, at hvis politikerne påpeger problematikken og foreslår en mindre statslig service og mere privat service, bliver de med det samme stemplet som afstumpede, følelseskolde mennesker.

De Konservative viste dog mere råstyrke, end Green forudså. Da undersøgelsen blev offentliggjort, sagde George Osborne, der formentlig bliver finansminister, hvis de Konservative vinder næste parlamentsvalg

»under Gordon Brown er statens størrelse blevet stadig større, og regeringen blander sig i mere og mere. Det er præcis det modsatte af, hvad en konkurrence- dygtig økonomi behøver«. Det var klar tale.

Ligner Danmark

Udviklingen i Danmark ligner udviklingen i Storbritannien.

Den seneste opgørelse fra CEPOS viser, at der stort set var dobbelt så mange på overførselsindkomst i 2006, som der var i 1970. Herudover har skiftende regeringer tilladt at lade den offentlige sektor vokse med så stor styrke, at antallet af offentligt ansatte ligeledes er fordoblet i perioden 1970-2006. Den offentlige sektor har faktisk aldrig været større, end den er i dag.

Og udviklingen ser ud til at fortsætte. Frem til 2040 vokser antallet af personer over 65 år med cirka 400.000, samtidig med at antallet af personer i den erhvervsaktive alder falder med cirka 350.000 personer.

Det trækker i retning af en endnu større offentlig sektor, flere overførselsmodtagere, mangel på arbejdskraft, højere skattetryk og dermed en dårligere dansk konkurrenceevne, hvilket i sidste ende vil gå ud over vores velstand og økonomiske frihed.

Det kræver reformer

Det er naturligvis muligt at undgå denne negative udvikling, men det kræver reformer, der flytter personer fra overførsler til beskæftigelse.

Hertil kommer en finansieret skattereform, der sænker skatten på arbejde, således at det kan betale sig at gøre en ekstra indsats på jobbet. Ligesom det er nødvendigt at stoppe den automatiske vækst i den offentlige sektor. Indtil videre er der stadig forskel på, hvordan partierne i Storbritannien ser på befolkningens afhængighed af staten. De Konservative repræsenterer stadig et alternativ til Gordon Browns politik. Men om de borgerlige tør gøre noget ved problemet, når de får regeringsmagten, kan man kun gætte på.

Af Kasper Elbjørn

Høj skat skader virkelysten

 

I Nyhedsavisen 2. januar diskuterer Ole Thorbek og Flemming Lander begge min kommentar af 29. december.

Jeg stillede spørgsmålet, hvordan det var gået, hvis vi i Danmark stadig havde et skattetryk på 26 procent af BNP, som i 1960, da den socialdemokratiske statsminister H.C. Hansen døde. Årsagen var, at en britisk forsker netop har fundet ud af, at velstanden i Storbritannien ville have været dobbelt så stor, hvis de offentlige udgifter var blevet holdt på det niveau, de havde i 1960.

Jeg har aldrig påstået, at lavere skatter giver mere velfærd fra det offentlige. Derimod skrev jeg, at lavere skatter kan give mere velstand. Pointen er, at med færre velfærdsordninger og lavere skatter ville beskæftigelsen og velstanden blive større, fordi det bedre ville kunne betale sig at gøre en ekstra indsats på arbejdsmarkedet.

Thorbek skriver, at danskerne allerede arbejder meget. Det er ikke korrekt. Et af CEPOS seneste notater viser tværtimod, at vi har den sjettekorteste arbejdstid i OECD.

Grunden til den relativt lave danske arbejdstid er ikke, at danskerne er dovne.Derimod skal den korte arbejdstid ses i lyset af den meget høje skat på arbejde, som blandt andet indebærer, at fire ud af ti fuldtidsbeskæftigedes betaler 63 procent i skat, når de tjener 100 kroner ekstra.

Det er den fjerdehøjeste marginalskat i OECD, og den høje skat skader naturligvis virkelysten - og dermed også velstanden - i samfundet.

Af Kasper Elbjørn