Blog (Tag: skat)

Intet er gratis

Præsident Gerald J. Ford, der døde lige før nytår, vil af eftertiden blive husket som præsidenten, der aldrig blev valgt. Han var ikke en ubetydelig præsident, men han satte sig alligevel aldrig tydelige spor som præsident.

Når Gerald J. Ford alligevel er værd at nævne i dag, er det på grund af dette lille mundheld: »En stat, der er stor nok til at give dig alt hvad du vil have, er en stat, der er stor nok til at tage alt, hvad du har«.

Citatet er nemlig relevant på begge sider af Atlanten den dag i dag.

Højt forbrug

Herhjemme bebudede Mogens Lykketoft (S) i Information 6. januar, at Socialdemokraterne vil øge de offentlige udgifter med knap 2,5 procent om året. Det er endnu mere end under Fogh, som har tilladt en vækst på 1,5 procent i gennemsnit om året siden 2001.

Og George W. Bush er ikke bedre end Lykketoft, når det gælder væksten i den offentlige sektor. Bush er så at sige en god socialdemokrat, når det gælder finanspolitikken. Under Bush er statens udgifter til velfærdsydelser nærmest eksploderet, og Veronique de Rugy, der arbejder for den amerikanske tænketank Heritage Foundation, har påpeget problematikken mange gange. Hun kaldte oprindelig Præsident Bush for den største »forbruger siden Jimmy Carter«, men på det seneste, er hun begyndt at kalde ham den største »forbruger siden Lyndon B. Johnson«. Og det siger ikke så lidt.


Mere mådehold

Ligesom Lyndon B. Johnson har George W. Bush haft flertallet i de to kamre i Kongressen, mens han har været præsident, men det er slut nu for Bush. Det nye flertal i Kongressen kan måske medføre, at der bliver passet lidt bedre på pengene i de sidste to år, Bush er ved magten.

Ikke fordi Demokraterne ikke lider af forbrugsiver, men fordi Bush og Kongressen vil holde hinanden i skak. Den mulighed er der nemlig i USA. Under Bill Clinton havde Republikanerne eksempelvis magten i Kongressen. Dengang var væksten i det offentlige forbrug forholdsvis moderat - ikke mindst fordi præsidenten og Republikanerne holdt hinanden i skak.

Mest til sundhed

Anderledes ser situationen ud i Danmark. Det faste flertal, som den nuværende VK-regering råder over, har accepteret, at regeringen har øget det offentlige forbrug med 31 milliarder kroner i perioden fra regeringsskiftet i 2001 til 2007. Væksten er generelt gået til sundhedsområdet (cirka 12 milliarder kroner), socialområdet, herunder børn og ældre (cirka otte milliarder kroner) og undervisningsområdet (cirka otte milliarder kroner).

Prisen på en endnu større vækst i de offentlige udgifter på eksempelvis 2,5 procent om året er nye velfærdsreformer eller højere skatter. Og her er det, at præsident Fords lille mundheld bliver interessant. Fordi en stat, der er stor nok til at give dig alt, hvad du vil have, også er en stat, der er stor nok til at tage alt, hvad du har.

Intet er gratis, og regningen ligger og venter i den anden ende.

Af Kasper Elbjørn

Hvem forstår flad skat bedst?

Dan Mitchell fra Heritage Foundation har skrevet en lettere skræmmende kommentar om the International Monetary Fund (IMF).

Han skriver, at selvom IMF har til formål at hjælpe nationer med at øge den økonomiske vækst, bliver IMF “frequently criticized because its officials often tell poor countries to raise taxes and devalue their currencies”.

Dan Mitchell nævner, at IMF har set på skattereformerne i de østeuropæiske lande i 1990’erne, hvor både socialistiske og liberale regeringer indførte flad skat. Men i stedet for at vurdere effekterne af flad skat med udgangspunkt i økonomisk vækst, ledighed, investeringer m.v., har IMF fokuseret på, om der har været en Laffer-effekt i de pågældende lande – altså, om der er blevet skabt et merprovenu for staten ved at sætte skatten ned.

Det har fået IMF til at spekulere i om de østeuropæiske lande med tiden vil gå væk fra den succesrige flade skattesats, og Mitchell konstaterer tørt: ”It’s unfortunate that socialist governments have a better understanding of tax reform than bureaucrats at the IMF”.

Af Kasper Elbjørn

Høj skat skader virkelysten

 

I Nyhedsavisen 2. januar diskuterer Ole Thorbek og Flemming Lander begge min kommentar af 29. december.

Jeg stillede spørgsmålet, hvordan det var gået, hvis vi i Danmark stadig havde et skattetryk på 26 procent af BNP, som i 1960, da den socialdemokratiske statsminister H.C. Hansen døde. Årsagen var, at en britisk forsker netop har fundet ud af, at velstanden i Storbritannien ville have været dobbelt så stor, hvis de offentlige udgifter var blevet holdt på det niveau, de havde i 1960.

Jeg har aldrig påstået, at lavere skatter giver mere velfærd fra det offentlige. Derimod skrev jeg, at lavere skatter kan give mere velstand. Pointen er, at med færre velfærdsordninger og lavere skatter ville beskæftigelsen og velstanden blive større, fordi det bedre ville kunne betale sig at gøre en ekstra indsats på arbejdsmarkedet.

Thorbek skriver, at danskerne allerede arbejder meget. Det er ikke korrekt. Et af CEPOS seneste notater viser tværtimod, at vi har den sjettekorteste arbejdstid i OECD.

Grunden til den relativt lave danske arbejdstid er ikke, at danskerne er dovne.Derimod skal den korte arbejdstid ses i lyset af den meget høje skat på arbejde, som blandt andet indebærer, at fire ud af ti fuldtidsbeskæftigedes betaler 63 procent i skat, når de tjener 100 kroner ekstra.

Det er den fjerdehøjeste marginalskat i OECD, og den høje skat skader naturligvis virkelysten - og dermed også velstanden - i samfundet.

Af Kasper Elbjørn

Nyheder fra Venstre