Blog (Tag: terror)

Giulianis søjler for vækst og udvikling

Washington har brug for en stor dosis finanspolitisk disciplin, skrev Rudy Giuliani i avisen Financial Times i onsdags, og der er noget om snakken, hvilket vi før har beskrevet her og her. Giuliani fremhævede, at der var behov for, at staten blev bestyret mere som en virksomhed med fokus på kredit og debit. 

“That is what I did in New York. My administration inherited a $2.3bn deficit. We responded by imposing fiscal discipline. We cut programmes. We cut taxes. And we got results. We turned the deficit into a multibillion-dollar surplus. We cut bureaucracy by 20,000 workers – while increasing cops on the street and teachers in the classroom. And we cut taxes 23 times, all while working with a Democrat-dominated city council. Every year – in good times or bad – I required city commissioners to propose cuts in their own budgets. I wanted to keep my managers focused on saving taxpayers’ money, while spending it more effectively”, skrev Rudy Giuliani. 

Herefter lancerede han sine fire søjler for vækst og udvikling: 

  1. Statens udgiftsvækst skal reduceres, og den offentlige sektor skal effektiviseres, så staten kan blive mindre. 
  2. De lavestlønnede tjener mere og mere, hvorfor flere og flere rykker væk fra den laveste skattesats, og skattelettelserne fra 2001 og 2003 udløber indenfor kort tid. Men der er brug for, at det kan betale sig for alle at arbejde, og derfor er der brug for uigendrivelige skattelettelser både i toppen og i bunden. 
  3. Erhvervsskandalerne de sidste 10 år har ført til unødig regulering, som er ligeså hæmmende for væksten, som skatter. Derfor er der behov for et opgør med regler og forordninger. 
  4. En sund pengepolitik, hvor Centralbanken fungerer mere som et kompas, der sætter en retning, snarere end en vejrhane, der skifter som vinden blæser. 

Giuliani har allerede sin plads i historiebøgerne som hele verdens borgmester i dagene efter terrorangrebet den 11. september. Og det er umuligt at forudsige, om han ender som præsident endsige kandidat. Men det forhindrer ikke danske politikere i at lade sig inspirere af hans lederevner, hans visioner og løfte om større finanspolitisk disciplin.

Af Kasper Elbjørn

Kritikken preller af Bush administrationen

Der findes efterhånden ikke en blog eller et medie, der ikke har kritiseret Præsident George W. Bush og hans administration, og jeg har også selv været inde på emnet tidligere her, her og her. Ethvert demokrati skal kunne tåle kritik, men hvis kritkken måske ikke gør så stort indtryk på Bush, er der en god grund.

Kritikken er især gået på, at de offentlige udgifter under Bush er steget voldsomt. Andre har påpeget, at udenrigs- og sikkerhedspolitikken efter terrorangrebet 11. september 2001 har været alt for aggressiv. Det er imidlertid værd at huske, at George W. Bush aldrig lovede at reducere velfærden, men tværtimod kaldte sig ”compassionate conservative” eller velfærdskonservativ. Weekly Standard havde for et stykke tid siden en artikel herom. Endvidere er det nok for tidligt at bedømme den såkaldte Bush-doktrin, som præsidenten lancerede i 2002. Der er da heller ikke præsenteret et reelt alternativ indtil videre.

Bush har altså holdt, hvad han lovede, og det bliver han belønnet for internt hos republikanerne. Det viser en ny meningsmåling fra avisen USA Today. I februar var Bush’s popularitetsmåling på kun 37 pct., men blandt de amerikanere, der er republikanere eller sympatiserer med det Republikanske Parti mente 76 pct., at han stadig gjorde et godt job.

I USA afgøres valget i høj grad af evnen til at mobilisere sine egne vælgere, fordi det kræver en større indsats at stemme, hvilket mange, der ikke er aktive i politik, derfor undlader. Meningsmålingen er derfor langt mere interessant for Bush end alverdens medier og blogs.

Når det er lidt svært for os at forstå værdien af at være populær hos sine egne, kan det hænge sammen med den intense regulering af borgernes liv med CPR-registering i Danmark og udsendelse af valgkort, der gør partivalget til en gavebod for vælgeren, der frit kan krydse på ønskelisten efter sine sociale behov. I Danmark behøver partierne ikke at bekymre sig for sine kernevælgere, men kan koncentrere sig om at kapre stemmer fra andre partier. I USA derimod kan partierne ikke ignorere egne traditionelle vælgere, hvis de vil vinde.

Af Kasper Elbjørn

Terroren kommer og går, retsstaten består

Stuttgarts øverste landsrets beslutning om at prøveløslade den tyske terrorist Brigitte Mohnhaupt efter 24 års fængsel har sat fokus på Rote Armee Fraktion.

Den venstreekstremistiske terrororganisations aktiviteter kulminerede i det tyske efterår i 1977 med kidnapningen af og senere drabet på Hans-Martin Schleyer. Brigitte Mohnhaupt stod i spidsen for den såkaldte anden generation af Baader-Meinhof-gruppen, der med bombeterror og bortførelser rystede den (vest)tyske retsstat og dræbte i alt 34 personer.

Imens tyskerne diskuterer om den tyske retsstat skal vise sin storsind ved at benåde denne terrorist eller om en benådning er en hån mod de efterladte, er det værd at påpege, at hele diskussionen om løsladelsen er mulig fordi Rote Armee Fraktion ikke længere udgør en trussel mod den tyske retsstat.

Den tyske retsstat har andre udfordringer i dag end den havde i 1977. Sådan vil det også gå med de trusler, vi i dag er udsat for, og det er derfor, at vi skal være varsomme med at indføre ny anti-terrorlovgivning, der ikke tages op til revision efter en vis tid.

Derfor har CEPOS foreslået, at man indfører solnedgangsklausuler i anti-terrorlovgivningen, således at Folketinget er nødt til at revidere anti-terrorlovgivningen efter en vis tid. Jeg har før omtalt brugen af solnedgangsklausuler. Når det er en god ide, er det fordi, at anti-terrorlovgivning ofte repræsenterer alvorlige indgreb i borgernes frihed. I øvrigt er det helt almindeligt i mange andre lande at påhæfte lovgivningen med solnedgangsklausuler.

Terrororganisationer har det med at forsvinde igen efter en årrække, og det bør anti-terrorlovgivningen også gøre.

Af Kasper Elbjørn